Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

Sølyst, ville føre for vidt. Mange af dem er nu glemte, men i begyndelsen af for­ rige århundrede havde deres navne klang. Enkelte, der har sat sig et varigt min­ de, skal dog fremhæves. Det var foruden Baggesen og Oehlenschlåger, digteren Schack Staffeldt, Kamma og Knud Lyne Rahbek, H. C. Ørsted og botanikeren I. F. Schouw. Mange af disse var dengang unge mennesker, som her vandt deres første selskabelige sporer. Velsete gæster var også en række franske adelige emi­ granter, der var flygtet fra revolutionens rædsler, og fremmede diplomater. Ernst og Charlotte Schimmelmanns »salon« var derfor »som en tryllelygte, i hvilken billed følger på billed i broget blanding«, er det blevet sagt. Og da der kun var ret indskrænket plads på Sølyst til de mange gæster, som færdedes her om sommeren, erhvervede Schimmelmann allerede i 1783 Christiansholm for at benytte det som »gæstehus«. Blandt dem, der nød godt heraf, var Oehlenschlå­ ger, som bl.a. efter sit bryllup i Gentofte Kirke den 17. maj 1810 med Christiane Heger tilbragte hele den følgende sommer herude. Trods tidernes ugunst efter 1807 vedblev Schimmelmann om sommeren at føre stort hus på Sølyst, og han fortsatte hermed også efter Charlottes død 181626), skønt han i disse år led så store pengetab, at der endog i 1818 var tale om, at han måtte skille sig af med »sit skønne Sølyst, der ganske er hans hænders værk«. Den 9. februar 1831 afgik han selv ved døden, og i maj samme år blev Christiansholm solgt, men først efter i nogle år at have tilhørt en slægtning, ba­ ronesse Adelaide Løwenstern f. Schimmelmann, blev Sølyst i 1840 erhvervet af storkøbmanden, agent, senere etatsråd Theodor Suhr (1792-1858)27), og dermed indledtes den historiske ejendoms anden glansperiode. Suhr ville oprindelig have været teolog, men som ung livsglad student blev han efter sin faders død 1815 nødsaget til at indtræde i ledelsen af det store han­ delshus I. P. Suhr & Søn, der i årene efter statsbankerotten 1813 økonomisk var i tilbagegang. Ved flid og nøjsomhed lykkedes det ham imidlertid sammen med en broder, der dog i 1836 afgik ved døden, atter at få det bragt på fode, men ar­ bejdet hermed forvandlede ham til en hård og kynisk forretningsmand. »Man­ den med de kolde fingre« er han blevet kaldt, og det gik naturligvis også ud over hans forhold til hustruen Caroline Falch (1790-1856), med hvem han allerede var blevet gift i 1816. For at give hende en smule glæde efter en nys overstået svær sygdom købte han derfor, efter en vens tilskyndelse, i 1840 Sølyst. I årenes løb var Schimmelmanns gamle ejendom blevet noget forfalden og trængte hårdt til en istandsættelse. Til at lede denne antog han arkitekten G. F. Hetsch, der udvendig gav den gamle hovedbygning den skikkelse, den endnu har, idet han erstattede den brede kvist med den nuværende på tre fag, der kro­ nes af en trekantsgavl, og udskiftede det oprindelige tag af strå med et af skifer og opførte de to sidefløje mod nord og syd. Indvendig synes husets plan der­ imod stadig i store træk at have genspejlet dets indretning på Schimmelmanns tid, som det fremgår af en opmåling fra 1905. Midt i huset ligger ligesom nu en forstue og havesal i forlængelse af hinanden, på hver side flankeret af mindre væ-

60

Made with