Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

skabelig, men virkede dog jævn og borgerlig uden det »herregårdspræg«, den se- nere fik. Om de to pavilloner eller kavalerfløje ved indkørslen vides ikke meget, men noget kunne tyde på, at de også skyldes Hetsch, selv om de siden er blevet stærkt ombygget. Oprindelig var den sydlige ud til Emiliekildevej herskabsstald og den nordlige gæstebolig. Stalden var beregnet til syv heste og desuden fandtes i stueetagen et kuskekammer, en hestebox og to selekamre - et større og et mind­ re, medens førstesalen benyttedes som foderloft og desuden indeholdt to mindre værelser, der sikkert var beregnet for staldpersonalet. Som et kuriosum kan iøvrigt bemærkes, at udvendig på dens nordmur findes endnu bevaret de ringe, hvortil hestene blev tøjret. Gæsteboligen, der dannede staldbygningens nordlige pendant, indeholdt en herskabelig lejlighed med tre opholdsstuer i stueetagen foruden en stor spisestue og en forstue og med fem sove- og gæsteværelser på første sal foruden et pigevæ­ relse. Køkken, folkestue, vinkælder og brændselsrum var beliggende i kælderre­ gionen. På en rejse til kurstedet Ems i Hessen, som Suhr og hans hustru foretog 1839, havde de truffet digteren Johan Ludvig Heiberg og hans hustru skuespillerinden Johanne Luise Heiberg, og det blev indledningen til et livslangt venskab. Som­ meren 1844 tilbragte de første gang på Sølyst, hvor de havde fået overladt to væ­ relser i den sydlige sidefløj - en havestue, der oprindelig skal have været biblio­ tek, og et soveværelse, velsagtens det omtalte »læseværelse«. Da de ankom var Suhr på sit kontor inde i byen, og hans kone modtog dem ret køligt, men allerede dagen efter var tonen en ganske anden - fortæller fru Heiberg i sine erindringer: Fru Suhr kom ind i hendes stue og gav hende en smuk blomst, så »satte hun sig ned hos mig, talte venligt og livligt. Dette besøg - siger hun - hjalp på min stemning, og jeg begyndte at slå mig til ro i mit sind, så at hendes og min samtale lidt efter lidt blev ligefrem og livlig . . .«. Ialt til­ bragte Heibergs fjorten somre på Sølyst - til lige stor glæde for begge parter !29) Suhrs efterlod sig ingen børn, og efter hans død gik ejendommen derfor i 1859 i arv til en brodersøn, grosserer Ole Bernt Suhr (1813-75), som allerede i 1856 havde overtaget ledelsen af det gamle slægtsfirma, I. P. Suhr & Søn. Efter sin moders død 1897 arvede deres datter Anna Dorothea Sølyst. Året før havde hun mistet sin mand, generalkonsul for Grækenland Julius Holmblad, men i 1901 indgik hun påny ægteskab, denne gang med godsejer H. V. Nørgaard. For Sølyst interesserede hun sig meget. Allerede i 1898 lod hun således arki­ tekten Chr. Klingsey (1850-1937) opføre den nuværende gartnerbolig, der i sti­ len er stærkt jugendpåvirket. I denne var oprindelig indrettet et vaskerum, en rullestue, et maskinrum og et stort rum til opbevaring af større planter foruden gartnerens bolig. Om de andre arbejder, hun lod udføre på Sølyst, har kunsthistorikeren Ch. A. Been i 1901 fortalt i ¿Tidsskrift for Industri«. Fra Schimmelmanns tid — skri­

63