Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

KAPITEL VI INDVIELSE MIDT I EN TRÆNGSELSTID

Med Sølysts erhvervelse var trængslernes tid imidlertid ikke overvundet. Ejen­ dommens indretning til sit nye formål var forbundet med visse vanskeligheder, men navnlig gav selskabets økonomi anledning til bekymring, især da man, som sagt, stadig ønskede at bevare den gamle bygning på Vesterbro for at benytte den til vintersammenkomsterne. Den bagerste del af haven ville man derimod fortsat gerne sælge til magistraten, der imidlertid kun ville give 55 kr. pr. m2eller ialt 973.500 kr. minus visse fradrag, således at salgssummen ville blive reduceret til 858.500 kr. - et beløb Skydeselskabet i 1948 - samme år som det købte Sølyst - mente at kunne acceptere. Magistratens IV afdeling blev derved i stand til at udbygge den legeplads, som var blevet anlagt på det areal, Skydeselskabet umiddelbart efter befrielsen 1945 havde stillet til rådighed for kommunen, og desuden ville der nu også kunne ind­ rettes et offentligt parkanlæg i den del af haven, som børneinstitutionerne ikke optog. Foruden haven omfattede salget skydemuren ud til Skydebanegade, skyde­ huset og en pavillon, men det skulle dog først træde i kraft, når Skydeselskabet havde fået sig indrettet på Sølyst. Derfor åbnedes haven, hvis vedligeholdelse blev underlagt stadsgartneren, først for offentligheden den 26. juli 1949, medens en børneinstitution fik overladt skydehuset. Tidligere havde lederen af Vester­ bros daværende politistation, politikommissær Svend Gredsted ytret ønske om at få dette stillet til disposition for »Vesterbros Ungdomsklub«, og som et pla­ ster på såret, da dette ikke havde kunnet lade sig gøre, havde Skydeselskabet be­ villiget 300 kr. til Ungdomsklubben, svarende til hvad det hidtil havde givet til Vesterbro Samaritan. I forbindelse med Skydeselskabets forestående flytning blev der nedsat en række udvalg til at varetage de forskellige opgaver, således et forpagtningsud­ valg, et skiveudvalg, et riffel- og ammunitionsudvalg og et sangudvalg. Med Helge Svendsen blev der sluttet kontrakt om tillige at overtage Sølyst, men den fortsatte brug af bygningen på Vesterbro nødvendiggjorde en modernisering og ombygning af køkken- og kælderforholdene og en flytning af konditoriet. For at kunne bestride disse udgifter vedtoges det på generalforsamlingen den 8. juni 1949 at optage en prioritet i ejendommen. Intet synes dog at være sket, og knap et år efter foreslog på generalforsamlingen den 12. maj 1950 formanden, br. læge Fr. G. Jensen, at hensyn til selskabets økonomi at sælge Skydebanen. Direktør Helge Svendsen tilbød at købe den for 2.050.000 kr. på nærmere vilkår, men han

6 8

Made with