Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

som disse kunne møde i kjole, medens gæster fra provinsen og udlandet, der ikke havde medbragt kjole, måtte komme i smoking. Den 10. maj 1950 var første sølvgivningsdag på Sølyst, og dette betragtedes næsten som en historisk begivenhed. Sølvgiver var br. Mogens Miillertz, og det var som ret og rimeligt lutter lovord, der blev ham til del. Blandt andet rostes han for sit arbejde med Sølyst, og formanden, br. Fr. G. Jensen, udtalte, at det var lykkedes ham at overvinde alle vanskeligheder og »at trække hele det tunge læs op over hulvejen ind her og gøre Sølyst færdigt som det daglige, fremtidige hjem for os brødre«. Og på selskabets og brødrenes vegne bragte han ham en tak for hans »kløgt, udholdenhed og overtalelsesevne« og sluttede med at udbringe et trefoldigt leve for »vor sølvgiver«. I sin takketale til formanden mindedes br. Mogens Miillertz selskabets smukke traditioner og omtalte de kvinder, der i Sø­ lysts 435-årige historie havde haft betydning for dette sted, og i forventning om en lykkelig fremtid for selskabets nye hjem bad han alle tilstedeværende ud ­ bringe et trefoldigt leve for selskabet. Derefter takkede borgmester Aage E. Jørgensen på Gentofte kommunalbe­ styrelses vegne for den ærefulde indbydelse til denne aften og bød selskabet vel­ kommen i kommunen, idet han samtidig takkede det for at have købt Sølyst og »gjort det tilgængeligt for os alle« og »fordi De med nænsomhed, med kærlig­ hed, kan jeg sige, har bevaret dette klenodie, har udbygget det, har smykket det og bevaret den perle, som det var fra fortiden . . .«. Som bestyrelsesmedlem beklædte br. Mogens Miillertz den vanskelige post at være selskabets kasserer, men som det senere på aftenen i nedrakningstalen blev sagt: »De første skud er i dag løsnet som indledning til en ny æra, men dog alli­ gevel ikke de første skud. Det allerførste skud, der faldt på Sølyst, var et dun­ drende underskud«, men hed det videre som en slags trøst: »Sølysts regnskaber fortoner sig i dag i festrusens tåger«. Som den største begivenhed dette år på Sølyst betragtedes dog den første kon ­ gefugleskydning, der efter Frederik IX ’s ønske afholdtes den 29. august. Kon­ gen deltog selv i skydningen og ankom til den ledsaget af sin adjudant, kaptajn Krarup, og blandt gæsterne sås kammerherre, kabinetssekretær G. Bardenfleth, overpræsident, grev Moltke, rigspolitichef Begtrup-Hansen, Gentoftes borg­ mester Aage E. Jørgensen, politidirektør J. Herfelt, politimester Platou og bi­ bliotekar Carl Dumreicher. Dronning Ingrid, der var ledsaget af hofdame, kom­ tesse Schack, ankom kl. 12.30 og blev ved ankomsten modtaget af kongen og den samlede bestyrelse, og hendes nærværelse understregede naturligvis yderli­ gere dagens betydning - ikke mindst fordi hun samtidig blev optaget som med­ lem. Desværre var vejret regnfuldt og stærkt blæsende, men et stort skydetelt var rejst i parken, og i dette udbragte formanden et nifoldigt leve for kongen, som derefter indledte skydningen til fuglen, der var anbragt mod den store høj i par­ kens nordøstlige del. Teltet ydede imidlertid ikke tilstrækkelig beskyttelse mod 78

Made with