Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

som første vers lyder, og for den ny formand M. T. Co ld’s (1754-1826) vise: »Modtag det baand, som venner bød mig bære, fra broderhaand; det smykke kjært dig være! Frem dette samfunds held og gavn, frem dets uskyldige glæder! Venskab som gav dig konge-navn, lønner den idræt med hæder«. Tilsyneladende har kongen, der jo allerede ved Sølysts indvielse havde gjort sig til talsmand for en modernisering af traditionerne, heller ikke været særlig begejstret for den form, kongefugleskydningen efterhånden havde antaget, for på et bestyrelsesmøde i april 1956 oplystes det, at han gerne så, at deltagerne ikke mødte i fuld galla om formiddagen men i almindeligt tøj, og måske er det også ved den lejlighed, han skal have ytret, »at der kun er et hanefjed fra det ophøjede til det latterlige«. Kl. 11.30 skulle der spises en let frokost uden taler, men ved middagen, der skulle afholdes kl. 19 eller 20 i festdragt, skulle der holdes en tale for formanden og en tale for kongen, der umiddelbart efter ville svare og ud ­ bringe en skål for selskabet. På et nærmere fastsat tidspunkt under middagen skulle præmierne uddeles, hvorefter kæden skulle overgives den ny formand, som derefter indtog formandspladsen. N år middagen nærmede sig sin afslut­ ning, skulle der holdes en kort tale for fædrelandet. På den følgende generalforsamling vedtoges de ønsker, kongen havde frem­ sat, men sølvgivernes pligter blev endnu engang sat under debat, idet formanden, br. Henry Foldskov, henstillede, at de til middagen i stedet for champagne gav rhinsk- eller moselvin, og han begrundede det med, »at adskillige mænd i høje stillinger havde ud trykt deres forbavselse over, at man stadig i Skydeselskabet drikker champagne til middagen«, og at dette måske kunne være en af årsagerne til, at flere mænd afholdt sig fra at blive optaget i selskabet. Men da champagnen jo i virkeligheden både traditionelt og ceremonielt kunne siges at være en del af selve Skydeselskabets »sjæl«, blev forslaget nedstemt af næsten alle de tilstede­ værende brødre. Men dermed var emnet ikke uddebatteret. Gang på gang duk­ kede det atter op, og i 1958 udtalte br. landsretssagfører Husted-Andersen på en ekstraordinær generalforsamling, »at man ved at sætte grænser for, hvad en sølvgiver måtte give, ville borttage den festivitas, der ellers var over disse dage og derved mindske tilslutningen. Derfor skulle champagnen også bevares«, og trods meningsforskelle blev dette det endelige resultat. Traditionen tro blev Københavns magistrat indbudt til den første sammen­ komst i januar og Gentoftes borgmester og rådmænd til den første skydedag i maj. Ved årets kongefugleskydning den 21. august 1956 blev kongens ønsker for 82