Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

første gang ført ud i livet. Til skydningen mødte alle nu i dagligt tøj, og froko­ sten var ganske enkel og bestod af smørrebrød, ligesom der hverken blev sunget eller holdt taler. Til middagen, hvortil der i modsætning til frokosten kunne ind­ bydes gæster, var påklædningen derimod festdragt. Gæsterne indfandt sig kl. 19.15 - et kvarter før kongens ankomst kl. 19.30 - og »efter at kongen havde hilst på gæsterne gik man i procession fra pergolaen til havesalen, først brødrene to og to, derefter musiken, så Ole Jensen (den daværende gartner) med præmier­ ne, dernæst inspektørerne med broderbøgerne og bægrene. Så kom formanden og kongen og dernæst gæsterne, ført af dommerne og tidligere formænd«. Denne procession skal minde om de tider, da brødrene fra deres kompagnihus i nutidens Kompagnistræde i procession drog ud til deres skydebane udenfor byens volde. Ved kongefugleskydningen den 21. august 1956 præsenteredes desuden for brødrene selskabets nye sangbog, som var blevet redigeret og kommenteret af br. Mogens Mullertz og tilegnet Frederik IX, medens selve bogen var en gave til selskabet fra br. bogtrykker Hjalmar Joensen. For at tage dette år som eksempel på Skydeselskabets aktiviteter kan af andre sammenkomster i 1956 nævnes en fest med damer i september, der imidlertid af­ fødte nogen bitterhed kort før dens afholdelse, idet der på et bestyrelsesmøde blev anket over, »at et sådant initiativ var udgået alene fra en enkelt af bestyrel­ sens medlemmer uden at søge approbation hos den øvrige bestyrelse«. Man ene­ des derfor om, at et sådant arrangement fremtidig kun måtte sættes i værk ved en bestyrelsesbeslutning. I oktober afholdtes den sædvanlige formandsmiddag, og i løbet af vinteren frokost den første onsdag i hver måned og middagssammenkomst den anden onsdag, foruden at der hver fjerde onsdag arrangeredes bridgeaftener, som dog ikke havde nogen større tilslutning. Endelig afholdtes som noget nyt fest på Sø­ lyst nytårsaften. I generalforsamlingsreferatet i april 1957 fremhæves året 1956 da også som meget livligt, thi foruden de traditionelle skydninger og sammenkomster gen­ nemførtes alle de foreslåede arrangementer. Måske som en indirekte følge heraf vedtog man også at gøre årbogen lidt mere interessant end hidtil ved fremtidig at optage en fortegnelse over alle tidligere fyrstelige medlemmer. To år senere besluttedes det, at den desuden skulle indeholde en omtale af, hvilke gæster der efter indbydelse havde deltaget i kongefugleskydningen og på et særligt blad op­ lyses, at til den første sammenkomst i januar havde Københavns magistrat været indbudt og Gentoftes til den første dag i skydesæsonen. Det vedtoges også, at selskabets officielle gæster skulle have årbogen tilsendt. Det var altså ikke mangel på fornøjelige aktiviteter, der kendetegnede Skyde­ selskabet — tværtimod —, de børnesygdomme, det måske kunne have lidt af efter flytningen og salget af dets gamle domicil på Vesterbro, syntes nu i det store og hele at være overstået, selv om der naturligvis stadig kunne opstå problemer. 83

Made with