Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

egen regning lod optage en film, der gav et indtryk af Skydeselskabets virksom­ hed og fester gennem et helt år. Det var Laterna Film, der stod for optagelsen, og et eksemplar af filmen blev overladt Nationalmuseet. Antallet af medlemmer synes i disse år at vise en svag stigning - fra 133 i 1958 til 144 i 1960, og ved dette antal synes selskabet at være blevet stående. Naturlig­ vis skete der en vis udskiftning, og interessen for optagelse af nye medlemmer synes usvækket, ligesom formen for denne synes at have været nogenlunde uforandret. Når et nyt medlem var blevet godkendt af bestyrelsen, skulle hver enkelt bro ­ der have meddelelse herom, og om sommeren skulle den proponeredes navn og stilling opslås i skydehuset (d.v.s. pergolaen), og var der i løbet af fjorten dage ingen indsigelse kommet mod ham, kunne optagelse finde sted. Ifølge det om­ talte reglement fra 1961 skal dette ske ved en af brødrenes middagssammenkom­ ster, hvor formanden kalder bestyrelsen sammen ved formandsstolen, dom ­ merne på den ene side, inspektørerne på den anden og anmoder ældste inspektør om at føre proponenten og den foreslåede nye broder til ham. Proponenten præsenterer denne for formanden, der derefter præsenterer ham for bestyrel­ sens medlemmer. Formanden ringer nu med en klokke og meddeler, at der vil finde en optagelse sted, og idet han hefter ærestegnet på den ny broder siger h an : »Broder, modtag dette ærestegn, bær det og forbliv stedse en ven af dette sel­ skab«. Efter at alle er vendt tilbage til deres pladser udbringes et leve for den ny broder, der derefter takker for optagelsen og udbringer et leve for selskabet. N u som tidligere optages også ekstraordinære medlemmer, således i 1960 højesteretspræsident O tto Irminger Kaarsberg i anledning af højesterets 300 års jubilæum, og i 1969 professor, dr. med., Erik Husfeldt. Året før var det i anled­ ning af et fremsat forslag om at optage en udlænding som ekstraordinært med­ lem blevet fastsat, at dette ikke kunne lade sig gøre, hvis vedkommende ikke havde fast bopæl i Danmark, medmindre det drejede sig om en kongelig eller fyrstelig person. Det skete, at man gjorde et medlem kontingentfri - enten på grund af den på- gældendes økonomiske vanskeligheder eller som følge af sygdom etc. Det be­ tragtedes dog som en undtagelse, at Skydeselskabet i 1960 besluttede at forny digteren H. P. Holsts (1811-1893) gravsted på Holmens Kirkegård, som var hjemfaldent, i 10 år og betale dets årlige vedligeholdelse, og at det i 1968 beko­ stede vedligeholdelsen af den forlængst afdøde forfatter og teaterdirektør Erik Bøghs (1822-1899) gravsted på Garnisons Kirkegård, men medens H . P. Holst havde været medlem af selskabet i samfulde halvtreds år, må Erik Bøgh have indlagt sig andre fortjenester, for hans navn forekommer nemlig ikke i med­ lemsfortegnelsen. Naturligvis var brødrene nu som tidligere interesseret i alt, hvad der angik deres gamle selskab, og et af de spørgsmål, som allerede på Vesterbro gentagne gange havde givet anledning til mange diskussioner og overvejelser, var deres 92