Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

spektør spørger de forsamlede brødre een for een, om han ønsker, at pladen nedskydes for ham. Der kan derefter kun skydes for den broder eller de brødre, som har svaret ja; til pladen kan kun skydes personligt. Hvis pladen ikke er faldet inden kl. 16.30 forsegles fuglen, og skydningen ge­ noptages på en senere dag efter bestyrelsens bestemmelse. Enhver broder opgiver enten skriftligt eller mundtligt, inden han afgiver sit skud, til den inspektør, der fører listen, hvem han skyder for. Den broder, for hvem pladen nedskydes, bliver fuglekonge og det kommende års formand . . .« Medens brødrene efter kongens ønske til skydningen møder i dagligt tøj, er festdragt derimod påbudt til middagen, og medens ingen gæster kan medtages til skydningen, kan bestyrelsen på selskabets vegne derimod indbyde gæster til middagen. I denne deltager de kongelige, der modtages af bestyrelsen, og efter i havesa­ len at have hilst på gæsterne og i musiksalonen på brødrene, anmodes Majestæ­ ten af formanden om tilladelse til - hvis vejret er dertil - at formere procession, der som nævnt går fra pergolaen gennem haven til havesalen, og derefter går man med Majestætens tilladelse til bords. »Brødrene går gørst ind og stiller sig ved deres plads ved bordet, herefter gæsterne med deres bordherrer, og sidst fører formanden Majestæten til bords«. Ved middagen holdes kun to taler, en for Majestæten af formanden, der slut­ ter med et nifoldigt leve, og en for fædrelandet. Efter tredie ret uddeler formanden præmierne og lykønsker den ny formand, »hvorefter ældste dommer tager formandskæden af den afgående formand og hænger den om halsen på den tiltrædende. »Den afgående formand udbringer derefter et leve for den nye formand, hvorefter de to brødre bytter plads; fra for­ mandspladsen takker den nye formand for kåringen og udbringer et leve for sel­ skabet«. »Efter desserten synges sangen for fædrelandet, og den nye formand afslutter middagen med et leve for Danmark«. Kaffen indtages i musiksalonen, og det hø ­ rer med til ritualet, at formanden spørger Majestæten, hvem Majestæten ønsker at se ved sit bord. 1 1961 var det br. admiral Vedel, br. Poul Reumert og den tid­ ligere formand br. Husted-Andersen, og da Poul Reumert, fortælles det, havde taget et par små flag fra kransekagen og anbragt dem mellem sine mange ordner på brystet, skal kongen have bemærket, at det glædede ham, at der mellem alle hans ordner også var plads til dannebrog, hvortil Poul Reumert skal have svaret: »Deres Majestæt med hensyn til ordner er jeg umættelig og vil altid kunne få plads til et par til!« »Når Majestæten - hedder det til slut - giver tegn til opbrud, kalder forman­ den gæster og brødre til vestibulen og udbringer her et trefoldigt hurra for vor høje broder«. Offentligheden har altid været interesseret i billeder af denne årlig, tilbageven­ 94

Made with