Kgl.KjøbenhavnskeSkydeselskab

har kunnet komme. Første præmie kaldes Kransen, anden præmie Ridderen og tredie præmie Lykken. Desuden er der en ekstra præmie, som tilfalder dagens bedste skytte og en eventuel ekstrapræmie til dagens bedste kommissionsskytte. Præmierne betales enten af de i selskabet nyindtrådte brødre, af omgangsskyt­ terne eller af selskabet, og foruden disse udsætter selskabet til hver skiveskyd­ ning tre ekstrapræmier, kaldet Kristentøj. N år første præmie kaldes Kransen er det utvivlsomt en mindelse om de så­ kaldte kranstallerkener af tin, der med sikkerhed vides at have været benyttet som præmier mellem 1736 og 1758, idet der fra disse år er bevaret ca. 30. De har en buklet rand og i bunden er som oftest indgraveret en skytte, der rammer plet, men altid en laurbærkrans, og man har vel derfor lov til at formode, at det var skik efter et velrettet skud at laurbærkranse skytten. Der forekommer også rid- dertallerkener, men disse har en glat rand og i bunden er som regel indgraveret en rytter, der sikkert skal forestille en ridder, som kan symbolisere den såkaldte majgreve, der er omtalt i Danske Kompagnis Gildeskrå 1582. Ved skydningerne i selskabet var en riddertallerken anden præmie, som det fremgår af indskrif­ terne på bevarede tallerkener, hvorimod tredie præmie, Lykken, oprindelig be­ stod af en såkaldt krondaler, vel en art lykkeskilling, der på den ene side var p ry­ det med en kongekrone og årstallet 1620, på den anden med Christian IV’s hel­ figursportræt. Alle tre præmier erstattedes imidlertid få år efter selskabets udflytning til Ve­ sterbro i 1753 af sølvtallerkener og sølvkander. Derimod er Kristentøj jo egentlig betegnelse for dåbstøj, og muligvis ligger heri en symbolsk hentydning til, at vinderen ligesom påny optages i Skydesel­ skabet - »gendøbes« - , og at præmien derfor skal betragtes som en art dåbsgave. Hvert år overrækkes desuden ved selskabets sammenkomst i november en sølvpræmie til »årets skytte«, d.v.s. den skytte, der i løbet af sommeren har op­ nået det største pointstal for eget skud. Årstal og vinderens skive indgraveres i præmien, som han beholder fra november til første skydedag i maj, hvor han får overrakt en mindre kopi med selskabets bomærke og årstal samt sit navn. Når præmien er vundet tre gange af samme broder, tilfalder den ham som ejendom. At skydningerne og præmierne har fået en stor plads i skildringen af »de glade tredser« skyldes, at de jo i virkeligheden også er Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskabs egentlige livsnerve, dets sjæl, som det indirekte fremgår af reglementerne fra 1961. 1 1962 fremkom der et forslag om, at enkelte af talerne skulle optages på bånd, og dette havde bestyrelsen da heller intet imod, forudsat det kunne ske for tale­ rens egen regning, og at båndet blev selskabets ejendom. Talerne drøftedes atter på et bestyrelsesmøde i september 1963, men nu af en anden grund, idet forman­ den, br. fabrikant E. C. van Aller Rydmann, fandt det uheldigt, at en ellers smuk og festlig dag undertiden ved natmaden afsluttedes med nogle talere, der ikke var »helt herre over hvad de sagde«, og man enedes derfor om, »at bestyrelsens 97