591747363

Kender De Borgervennenf

En familie skriver: . det er en tryg fornemmelse at være medlem a f Borgervennen1.

Billedet på forsiden: Borgervennens ejendom på hjørnet af Fortunstræde og Admiralgade, København.

ESKILD FRIEHLING

Nogle oplysninger om selskabet Borgervennen af 1788

Udsendt i anledning a f selskabets 190-årsdag den 4. jun i 1978

KØBENHAVN Trykt hos W. J. Christensen A/S 1978

I en stille eftermiddagstime den 4. juni 1788 modtes nogle medlemmer a f det gode borgerskab i Holters lokale, Landemær­ ket nr. 101 for at stifte en „Venskabs-, Nod- og Hiclpe-Cassa". Baggrunden var, at „enhver i hvor betydelig hans Næringsvey end er, kan ved Alderdom og ulykkelige Tilfælde blive fattig og trængende". Dette er stadig det grundlag Borgervennen arbejder på. Uanset al offentlig bistand er der brug for det private initiativ, der kan hjælpe hurtigt, uformelt og effektivt. Det er derfor på sin plads til Borgervennen at søge medlemmer, der med kontingent og bidrag til selskabet vil støtte andre. - men også den anden tanke, at ulykken kan slå ned uventet og ganske i flæng, gælder stadig. Enhver kan derfor være tjent med et medlemsskab i Borgervennen.

Hvem kan blive medlem?

I 1788 var selskabet åbent for enhver i „god Nærings-Vei eller i Betiening med staaende Løn“.

Idag hedder det: Som medlem af selskabet kan optages personer, der har dansk indfødsret og bopæl her i landet. Der er også den begrænsning, at den, der ønsker at blive optaget i selskabet, må dertil skriftligt foreslås af et medlem, ligesom det er bestemt, at „til medlem må ikke foreslås nogen, der på indmeldelsestiden er i trang".

Medlemskontingentet var i sin tid 4 skilling ugentlig og er nu kr. 7,00 årligt. Det har naturligvis tit været drøftet at forhøje kontingentet, men traditionerne betyder meget i selskabet, og enhver kan jo føre tallet åjou r ved selv at yde, hvad han eller hun finder rimeligt.

Hvordan hjælper Borgervennen?

Borgervennen kan yde bistand på flere måder.

I den akutte situation ydes understøttelse til trængende medlemmer, og rentefri lån til medlemmer for hvem et sådant lån, under hensyntagen til deres økonomiske forhold, vil være af væsentlig betydning. I en for de fleste påregnelig situation: Alderdommen yder selskabet tilskud, når livrente tegnes for det beløb, den pågældende har opsparet i selskabet. Opsparingen opmuntres ved sparepræmier. 1 den for mange vanskelige situation, at de står uden lejlighed, hjælper Borgervennen ved om muligt at skaffe en lejlighed enten fra sine 2 ejendomme eller fra venner af Borgervennen, der f.eks. som administratorer af fast ejendom kan stille lejligheder til rådighed.

For alting gælder der bestemte regler - også for bistand fra Borgervennen. Disse regler er gengivet på sidste side.

Hvorfor kan Borgervennen hjælpe? I 1788 blev det bestemt, at kontingentindtægten i de 3 forste år skulle lægges til en „fast og altid stigende Fond, som på ingen Måde og under ingen Forevending maae angribes eller forødes“.

Idag hedder det „Grundfonden danner en til enhver tid urørlig fond, som ved årlige henlæggelser skal forøges".

Da Borgervennen efter sin natur er forsigtig og sparsommelig, er grundfonden vokset til 1,1 mili. kr., hvortil kommer andre reserver, således at egenkapitalen er på 2,5 miil. kr. Rentefri lån ydes a f „Den Eibeschiitzske Lånefond" fra 1856 og „Jubilæumsfonden af 4. jun i 1963". Til rentefri lån er til disposition ca. kr. 250.000,00 om året. Understøttelser ydes af Understøttelsesfonden, der er på kr. 320.000,00 og af selskabets legater, der har en formue på kr. 360.000,00. Allerede i 1805 lik Borgervennen sit første legat. Det var en arv efter storkøbmanden Niels Brock, og siden har medlemmerne ved gaver og arv rundeligt betænkt selsiabet. Børn a j Borgervennen. I 1788 hed det „Man søger ingen uvis Fordeel af Selskabets Indtægter, hvorved baade Capital og Renter undertiden gaae i Løbet", og det blev tilføjet „Man lønner ingen ufornødne Betientere, betaler ingen unødvendig stor Huusleje, og paadra- ger sig ingen skadelig Byrde ved Fluuskiøb".

BO RG ERV ENN EN S BO L IG FO ND . Disse ord glemte selskabet ikke, da man påtog sig den opgave at skaffe lejligheder til medlemmerne. Ejendommen H. C. Ørstedsvej 11 A og B blev derfor i 1969 indkøbt til en selvejende institution „Borgervennens Boligfond", hvis økonomi således er adskilt fra Borgervennen, men hvis administration ligger hos selskabet. Medlemmer af Borgervennen kan indmelde sig i boligfonden - for at støtte fonden med det årlige kontingent på kr. 20,00, og for at deltage i fordelingen af de lejligheder, som fonden stiller til rådighed. Med over 1.000 medlemmer i Boligfonden spares der op til køb af endnu en ejendom for at øge mulighederne for at hjælpe medlemmerne. BO RG ERV ENN EN S E JEN DOM S FON D . Oprindelig blev selskabets virksomhed passet fra bogholderens bopæl, men ved den udvidelse, der skete år 1900, da der blev åbnet mulighed for at foretage opsparing i selskabet, fik selskabet egne kontorer. Gennem årene er man flyttet flere gange, men en forhåbentlig endelig løsning blev nået, da ejendommen Fortunstræde 1 blev erhvervet i 1972. Igen huskede man de gamle ord og købte ejendommen til en selvejende institution „Borgervennens Ejendomsfond", der alene har til formål at erhverve ejendommen, matr. nr. 148 af Øster kvarter, Fortunstræde 1, for at administrere, vedligeholde og i det hele bevare denne smukke ejendom, der er opført 1797/98. Borgervennen har idag på 1. sal sine moderne, velindrettede kontorer og sit meget smukke mødelokale. Det koster meget at vedligeholde en ejendom af denne alder og mange medlemmer betaler hvert år et frivilligt ekstra kontin­ gent til ejendommen.

Repræsentantskabet Fra selskabets oprettelse har der været lagt vægt på, at selskabet blev ledet af et bredt sammensat repræsentantskab, der genspejler medlemskredsen, der igen repræsenterer alle dele af befolkningen. Repræsentantskabet, der supplerer sig selv, er opdelt i følgende 3 grupper: Gruppe 1: Tjenestemænd under stat, kommune og andre offentlige institutioner, læger, sagførere, kunstnere samt hermed ligestillede. Gruppe 2: Ingeniører, arkitekter, fabrikanter, håndværkere, landmænd samt hermed ligestillede. Gruppe 3: Øvrige næringsdrivende og kontorbeskæftigede samt hermed ligestillede. I 190-året er repræsentantskabet sammensat således:

Første gruppe

Professorindc Esther le Maire Cand. jur., fru Sonja Schmiegelow Stiftamtmand Niels Møllmann, K.

Vicedirektør i Hafnia-Haand i Haand A/S, advokat Carsten Sommer Dr. phil. Johs. Lehmann, R 1., p.p. Fh. ekspeditionssekretær, cand. jur. Kay Nielsen Landsdommer Jørgen Mundt, R 1. Landsretssagfører Ellinor Jakobsen Landsretssagfører Povl A. Engelsen Adjunkt, cand. scient. Hans Boisen Uddannelseskonsulent i Arbejdsdirektora­ tet, cand. jur. Axel Guldbrandsen Sekretær, fru Jonna Meyer Fængselsinspektør, cand. jur. Frits Hellborn, R1. Direktør i Fællesbanken for Danmarks Sparekasser A/S, cand. polit. Poul Tage Madsen

Sekretær Erling Rasmussen Vicestadslæge Inge Jespersen Direktør i Andelsbanken, cand. polit. Kristian Møller, R1. Kontorchef, cand. act. Thorkild Hansen, R. Biskop Hans Kvist, R 1., p.p. Departementschef Vald. Hornslet, K1., p.p. Overpræsident Carl greve Moltke, K1., D.M., p.p. Professor, dr. jur. Anders Vinding Kruse, R1. Landsretssagfører, fru Grethe Rasmussen Museumschef Slejjen Linvald

Civilingeniør C. T. Winkel Salgschef E. Jo'ega-Chrislensen Statsaut. fondsbørsvekselerer Henrik Henriques, R. Professorinde Sigrid Møller Formand for Dansk Sygeplejeråd, fru Kirsten Stallknecht Notar Jørgen Peuyz Arkitekt Flemming Grut, R 1., p.p. Adjunkt, cand. mag. Inger Lutzhøjt Cand. mag., fru Ebba Kampp, R. Fru Agnete Brygge Præsident for Landbrugsrådet, forpagter Arne Pilegaard Larsen, R1. Civilingeniør L eif Eriksen Frøken Else Lasson Andersen

Direktør for Danmarks teknisk-videnskabe- lige forskningsråd, civilingeniør Thorkild Franck, R. Lokomotivfører Paul Larsen Grosserer P. A. Nakskouv Petersen Bogtrykker Børge Lorentzen Kgl. hof-juveler, viccoldermand Flemming Hertz Direktør for Danmarks Jurist- og Økonom­ forbund, cand. jur. Erling Harboe-Jepsen

Fru Grethe Karvig Rasmussen Adm. direktør Anker Sørensen Oberstinde Gerda Moller , R., M.F. Fh. direktør i Fællcsbankcn for Danmarks Sparekasser A/S Svend Hansen, R., p.p. Direktør, major A. E. Glenskov, R.

Tredie gruppe

Ligningschef, cand. polit. Moritz Birkholm Hansen, R 1. Direktør i Forsikringsakts. Nye Danske Lloyd, dr. polit. Paul Johansen, R. Tandlæge Svend Aage Sleenberg

Fru Oda Hagdrup Regnskabsfører i Sygesikringen, fru Gudrun Schwencke Næstformand i Centralorganisationen af Metalarbejdere i Danmark Charles Hansen Fh. boghandler Børge IVorsøe Fru Karen Ryge Sekretær, fru Else Wunsch Nationalbankdirektør, cand. polit. Svend Andersen, K., p.p.

Kontorchef i Bikuben Aage Christiansen Fh. hovedbogholder Niels A. Laursen Filminstruktør Aage Willrup Forretningsfører E. Kjølstad Jørgensen Antikvarboghandler Hans Bagger Fh. prokurist Karl Hegelund, R. Fysioterapeut, fru Magna Faber Forlagsdirektør, cand. jur. Bo Bramsen, R 1.

Translatør, frøken Inger Clausen Kontorchef, fru Lis Konradsen Afdelingschef Hans Molzen Muscumslcder, cand. mag., fru Karen Neiiendam

Bogbindermester Johan Paaske Orlogskaptajn Ib Winkel Smith

Admistrationen Den daglige ledelse blev i 1788 betroet en „Direction“ på 7 medlemmer og opgaverne var nøje angivet, men også tempoet, idet det var bestemt, at „Directionen samles engang hver flortende Dag for at aabne alle i den Tid indløbne Breve” . Idag afgøres „hvad Selskabets Tarv kan udfordre” af en administration på 3 medlemmer, der lever op til vedtægterne fra 1788, hvor det hed: „Directeurerne ville følge den Regel som ved alle andre Fattiges Anstalter i Verden er brugelig, nemlig deele de til dette Instituts Bestyrelse udfordrende Forretninger imellem sig“. De af repræsentantskabet valgte administratorer er:

Kreditforeningsdirektør, Landsretssagfører E. Friehling, R. Landretssagfører Anker Rasmussen Statsautoriseret Fondsbørsvekselerer Jørgen Jørgensen

Til selskabets kontor er dog idag henlagt mange opgaver, og man er dér indstillet på en hurtig og betryggende ekspedition af de mange, meget personlige anliggender, der forelægges, ligesom man kan vejlede med hensyn til opsparing, livrenteteg- ning og de dermed forbundne skatteproblemer. Til at bistå administrationen er valgt et forretningsudvalg, der gør indstilling ved valg af medlemmer til repræsentantskabet og administrationen. Desuden er valgt et låneudvalg, der behand­ ler andragender om de rentefri lån, medens aktiveftersynsudval­ get bl.a. følger selskabets investeringer.

Medarbejderne på selskabets kontor er: Fru Grethe Bang, forretningsfører og kasserer Fru Karen Margrethe Naumann, bogholder Fru Alice YVedell-Wedellsborg, sekretær Selskabets revisorer er: Landsretssagfører Povl. A. Engelsen Direktør, statsautoriseret revisor Rasmus Sørensen

Til at afgøre uoverensstemmelser mellem administration og revision - om sådanne måtte opstå - vælges efter de gamle regler en decisor, der er: Bankdirektør Svend Hansen, R, p.p.

Fortunstræde 1, 1 sal, 1065 K. Kontortid 9-12.

Kontoret er lukket: alle lørdage, grundlovsdag og juleaftensdag.

Telefon (01) 134604 . Postgirokonto: 5 42 02 53

I henhold til lov nr. 156 af 2. maj 1934 er selskabet underlagt Tilsynet med banker og sparekasser.

1. Forsørgelse. For at fremme opsparingen til selvforsørgelse, særlig i alderdommen, ydes tilskud af selskabets midler, når livrente forlanges tegnet, hvilket dog først kan ske, når den pågældende har været medlem af selskabet i 10 sammenhængende år og gjort indskud. Om sparepræmier, se nedenfor. 2. Understøttelser. Understøttelser til afhjælpning af øjeblikkelig trang kan ydes til medlemmer, der har været mindst 5 sammenhængende år i selskabet. 3. Lån. Til medlemmer, der har været mindst 3 sammenhængende år i selskabet, kan bevilges rentefri lån på indtil 5000 kr., dog kan der i særlige tilfælde ydes lån på indtil 10.000 kr. Tilbagebetalingen sker i lige store månedlige afdrag, der mindst skal være 2 pct. af lånets oprindelige beløb. 4. Lejligheder. Medlemmer, der tillige er medlemmer af Borgervennens Boligfond, kan komme i betragtning ved udlejning af lejligheder efter de nærmere regler, der findes i vedtægterne for Boligfonden. Kontingentet til selskabet er 7 kr. årligt; ved indmeldelsen erlægges yderligere 2 kr. for en medlemsbog. Når kontingentet for det løbende år er betalt med 7 kr., kan et medlem afgøre sit fremtidige kontingent en gang for alle ved inden udgangen afåret at indbetale 200 kr., der godskrives vedkommendes konto, men hvoraf der ikke tilskrives kontoen renter, idet renterne tilfalder selskabet i stedet for det årlige kontingent. Af disse 200 kr. godskrives tilskud for det år, i hvilket beløbet er indbetalt, og det medregnes til opnåelse afsparepræmic, der tilskrives med 100 kr., hver gang et medlem ved indskud - fraset renter - har opsparet beløb på 600 kr. De 200 kr. vil ubeskåret komme til udbetaling såvel ved et medlems udmeldelse som ved død og ved tegning af livrente, i sidstnævnte tilfælde med tillæg af 7 kr. for hvert år, den pågældende har været medlem af selskabet. Bortset fra de førnævnte 200 kr. kan et medlem årligt indskyde indtil 100 kr. Kontingentet til boligfonden er 20 kr. årligt. Kontingentforpligtelsen kan afgøres ved indbetaling én gang for alle af 500 kr.