Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

kation med Salg for Øje. Støberierne hos H. Rudolph Koefoed og Schmith & Marstrand blev bygget omtrent samtidig i 70erne og mens S. C. Hauberg ikke havde knyttet noget Støberi til sin elektrotekniske Virksomhed paa Tagensvej, blev et saadant som omtalt bygget her i 1892 af det forenede Firma Koefoed & Hauberg, den Bygning, som endnu tjener det samme Formaal. Baade i Meinungsgade og paa Vesterfælledvej blev Støberivirksomheden drevet paa omtrent samme Maade, dog naturligvis saaledes, at Fremstillingen til eget Brug rettede sig efter hver Fabriks specielle Behov. Men ellers lavede man begge Steder baade Ovne og Støbegods til Bygningsbrug foruden andre Salgsvarer. Er selve Støbningen omgivet af en vis — om man vil romantisk Stemning, saa gælder dette ikke slet saa meget Resultatet, de fremstillede Dusinvarer, og gjaldt heller ikke dengang, i Slutningen af det 19de Aarhundrede. Og de uskønne Former, som da opstod, har man siden haft svært ved at komme bort fra igen. Maaske nok de mere outrerede med deres Kruseduller og Krum­ spring, som man dengang yndede det, og de er paa den anden Side saa præget af deres Tid, at vi allerede nu betragter dem med kulturhistorisk Interesse. Men Staldvinduer af Støbejern ser i vore Dage ud som da de blev lavet af Koefoed & Hauberg eller Marstrand, Helweg & Co., og de kunde uden Skade være kønnere, uden at de blev mindre praktiske af den Grund. N u holdt man i Meinungsgade forholdsvis tidligt op med at fabrikere egentligt Bygningsgods, og gik, som det blev sagt i 1883, over til mere ud­ prægede Handelsvarer, som f. Eks. Strygejern. Anderledes paa Vesterfælledvej. Her var og blev Ovnforretningen en vigtig Branche, ikke mindst saalænge man stod i Forbindelse med Kaptajn Reck og fremstillede hans Centralovne. Men man havde desuden en temmelig stor Fabrikation af egne Modeller, baade almindelige Kakkelovne og andre Typer. Det skal indrømmes, at man anstrengte sig for at give de almindelige Stueovne et »kunstnerisk« Præg, og Bindesbøll gav Udkast til adskillige Typer, uden at de færdige Produkter blev stort kønnere af den Grund. De sidste minder nu da heller ikke stort om de bevarede Originaltegninger fra Kunstnerens Haand, Tegninger, som dog ikke kan have tjent som Forbillede for nogen af de i Katalogerne afbil­ dede Ovntyper. Fabrikationen af Salgs-Støbegods var en saa god Forretning for Marstrand, Helweg & Co., at den blev opretholdt efter Sammenslutningen med Koefoed & Hauberg, der ellers havde opgivet sin Virksomhed i samme Branche. De Kataloger, der blev udsendt fra T itan i Slutningen af 90erne, er 156

Made with