Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

følgelig næsten kun Optryk af de ældre Prislister fra Marstrand, Helweg & Co. F. Eks. gaar Katalogen over »Jærnstøbegods til Bygningsbrug« af 1899 tilbage til det ældre Firmas af 1895, med dens Riste, Vinduer, Spjæld, Jalousi­ ventiler og Trappegelændere, samt de meget tidstypiske Trappebalustre og Jernvindeltrapper ikke at forglemme. Og det samme gjaldt de andre specielle Prislister for Staldtøj, Transmissioner og de mange forskellige Slags Ovne og Komfurer, som Arrestovne, Centralovne, Ventilations- og Cirkulationsovne og almindelige Stueovne, de sidste stadig fremstillet efter »Tegninger af Arkitekt Bindesbøll«. Titan forsøgte sig forøvrigt i Aarene efter 1899 med en ny Type »Flammeovne«, konstrueret af Ingeniør Jess Jensen. Det var gode og brænd­ selsbesparende Ovne, men for dyre og vanskelige at betjene. Og paa Grund af de betydelige Fremstillingsomkostninger gav de med det ringe Salg intet Udbytte. Det gik heller ikke bedre med den Fremstilling af emaljerede Ovne, som man siden forsøgte sig med. Paa Linje hermed maa ogsaa nævnes Fabrikkens Desinfektionsovne, statio­ nære, saavel som transportable, de sidste hestetrukne, beregnet for Udlejning til Kommuner og Hospitaler under Epidemier. De første, »De Koefoed- Haubergske Desinfektionsovne« — for de var i Oprindelsen et Produkt fra Meinungsgade — blev leveret til flere københavnske Hjemløse-Herberger og til Provinssygehuse. De første Aar efter Sammenslutningen var iøvrigt ogsaa for Støberiets Vedkommende præget af de almindelige ufredelige Forhold paa Fabrikken, og der er foran fortalt om Stridighederne mellem Støbemestrene, som resul­ terede i, at den meget dygtige Stein maatte fortrække, fordi han ikke kunde komme ud af det med Helweg, og forresten heller ikke med Arbejderne. Trods det Personaleforholdene efterhaanden trak sig noget i Lave, gik det dog stadig ikke godt med Støberiet. Priserne var for smaa til de store Frem­ stillingsomkostninger. Der var jo to Afdelinger, en, hvor Haandformerne arbejdede, en anden, hvor Formemaskinerne blev betjent af Arbejdsmænd. Og de hydrauliske Maskiner var altfor dyre i Brugen, naar det ikke drejede sig om Massefabrikation, og selvom Ordrerne nok var store efter Landets Størrelse, var de alligevel for smaa til Maskinernes. Enten støbte man med Tab eller ogsaa i Forventning om senere Ordrer, saa Lageret blev overfyldt og ikke altid kunde realiseres. Blandt andet brændte man inde med en Del Valsestole som Følge af den indskrænkede Mølleridrift. Alene Ovnforretningen bar sig saa nogenlunde, blot regnede man ikke med det store Lager og den megen Plads dette optog. 158