Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Raadmandsmarken og de andre Vange med mere eller mindre mærkelige Navne, Brudesengsmarken £. Eks., samt for den Sags Skyld ogsaa Fællederne, ja kort sagt det hele Areal, som begrænses af Ladegaardsaaen, Lersøen, Gen­ tofte Sogn og Stranden til Østerbro, og som indadtil strakte sig til Søerne, hørte nemlig i de ældste Tider slet ikke ind under København. Arealet laa dengang under den siden forsvundne Landsby Serridslev, om hvilken Gade­ navnet paa Østerbro nu er det eneste synlige Minde. Hvis man da kan sige det. Serridslev gik til Grunde under Belejringen 1523, og dens Jorder blev lagt under København. Serridslev Bymark har siden hørt under Københavns Kommune, indtil Ind­ lemmelserne i 1900 og 1901 den største Udvidelse, Byen har faaet. Og den­ gang, i 1523, da København endnu hyggede sig i sin Lidenhed bag Bymuren, var der naturligvis ikke Tale om at udlægge det erhvervede Areal til Be­ byggelse, Udvidelse af selve Bygrunden. At noget saadant skulde kunne komme paa Tale, vilde dengang og i mange Aarhundreder derefter ingen i sin vildeste Fantasi have kunnet forestille sig. Københavnernes Husholdning var i de Dage af en anden Karakter end nutildags. Man havde god Brug for de overtagne Agerjorder og Enge. Landsbyens Marker blev dyrket omtrent som de altid var blevet dyrket, blot at man udlagde større Dele af dem til Fælleder, Græs­ gange for Borgerskabets Heste og Kreaturer. Maaske opretholdt man iøvrigt de gamle Vangeskel, markeret ved Jordgærder, og Vang for Vang fik senere nye Navne efter deres Brugere. Bryggerne havde deres Vang saavel som Vogn­ mandslavet og Slagterne, og endelig fik Københavns Magistrat tillagt et Areal som Embedsgage, en dengang ligesaa naturlig, som den nu vilde falde mærke­ lig Aflønningsmaade, som man sagde »for deres Trældom og Umage«. Det var denne Vang, som saa blev kaldt Borgmester og Raads Vang, til Tider Magistratsvangen og indtil vore Dage Raadmandsmarken. Raadmandsmarken blev som de andre Vange drevet som almindeligt Land­ brug, og for at have Opsigt med de dengang saa fjernt fra Byen liggende Jorder, boede der her som ved de andre en Markvogter. For Raadmandsvan- gens Vedkommende var hans Bolig i hvert Fald i en lidt senere Tid Tagenshus. Oprindelsen til dette Navn, der nu tildels er bevaret i Gadenavnet Tagens­ vej, er undersøgt, og det har vist sig, at der virkelig i Aarene omkring 1700 boede en Vangemand Tage Nielsen herude. Hvorfor hans Navn blev hæn­ gende ved Huset, er ikke godt at vide, han havde Efterfølgere saavel som Forgængere, og Huset har vel været ældre end hans Tid. Saa tidligt som 1631 18