Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Der blev endnu forhandlet noget frem og tilbage, navnlig om Prisen. Den var højere end i 1900. Magistraten forlangte først ca. 8 Kr. pr. Kvadratalen eller rettere 20 Kr. pr. Kvadratmeter, for nu regnede man paa den Maade. Titan bød 17 Kr., hvorpaa Magistraten gik ned til 18, under Forudsætning af at Selskabet til Gengæld købte Grunden helt ud til den projekterede Gade­ linje, og efter endnu lidt Tovtrækkeri enedes man om en Pris af 17,50 Kr. pr. Kvadratmeter. Ved Magistratens Skøde af 18. September 1918 blev Titan Ejer af hele den uregelmæssigt formede Karré mellem Tagensvej og de nye projekterede Gader, bortset fra den gamle Ejendom Tagenshus og — en Del af Titans tidligere Areal! Det var nemlig blevet besluttet at sælge Centrifugefabrikken, og man havde jævnsides med Kommunen forhandlet med Fabrikant Richard Muller, der forresten tidligere havde spurgt paa Magistratens Grunde mellem Haralds- gade og Heimdalsgade. Nu blev det til, at han købte T itan’s Centrifugefabrik, og samtidig til dennes Udvidelse en Del af det Areal, som Titan skulde købe af Kommunen. Det blev ordnet saaledes, at Magistraten direkte meddelte Muller Skøde paa vedkommende Grundstykke. Hvad angaar Planerne om at føre Jernbanespor ind til Titan saa blev de ikke til noget. I det hele taget gik det ellers efter Stadsingeniørens og Stads­ arkitektens Forudsigelse. Der meldte sig foreløbig næsten ingen Købere til de ledige Fabriksgrunde i Kvarteret — det eneste Grundkøb af større Betyd­ ning var Laurids Knudsens i 1921, og selvom Jernbaneplanerne foraarsagede en længere Trætte mellem Kommunen og Ludvig Jensen — af Hensyn til dem vilde det nemlig være nødvendigt at hæve den Del af Skraagaden, som han havde Pligt til at anlægge — saa blev de aldrig ført ud i Virkeligheden. Trods alt gik det imidlertid saaledes, at Kvarteret mellem Titan og Haralds- gade og hinsides denne over imod Lersøen alligevel for Størstepartens Ved­ kommende og i Overensstemmelse med Planerne fra den sidste Verdenskrigs Dage efterhaanden blev taget i Brug af industrielle Virksomheder. Siden Grundkøbet i 1918 har Titan ikke udvidet sine Arealer. Det vilde jo ogsaa have haft sine Vanskeligheder. De i 1918 endelig anlagte Gader — Hermodsgade og den efter selve Fabrikken opkaldte Titangade — spærrede for yderligere Udvidelse. Det var netop, hvad Hauberg havde frygtet og kæm­ pet imod, men naturligvis kunde det ikke ventes, at man, efterhaanden som Behovet for Byggegrunde blev større og større, fremdeles kunde holde Arealer i Reserve med Henblik paa de bestaaende Virksomheders eventuelle Udvi­ delseslyst. 39