Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

»Jeg anser det for en Haan mod ethvert voxent Menneske, med god Opdra­ gelse, naar man forlanger, at han skal være sin Kompagnons Skriver«, kun »bruge Kasse- og Kontorarbejde« et Par Timer om Dagen. Da Opgørelsen kom og blev højere, end Hauberg havde regnet med, saa var det forsent at sige op til Nytaar 1883, og Hellerung fik ham endda til at prøve, om de ikke kunde opnaa et lidt bedre Samarbejde. Efter hans Forslag skulde Hauberg overtage Hjemmearbejdet, saasom Overslag, Korrespondance, Værkstedet, samt Kontorforretningerne, mens Hellerung passede Udearbejdet og Forbin­ delsen med Kunderne. Men efter hvad Hauberg hævdede, forløb Prøvetiden, de næste syv Fjerdingaar uden faktiske Forbedringer, og saa sagde Hauberg op til Nytaar 1885. Han skulde have udbetalt ca. 200.000 Kr. og gjorde i Maj 84 Hellerung opmærksom paa, at han vilde komme til at bruge 120.000 Kr. til en Udbetaling strax efter Nytaar 1885. Da han imidlertid ikke havde andet at gøre, tog han Stilling som Maskin- inspektør ved den herostratisk berømte Dampsporvogn — som man sagde det eneste Sted paa Strandvejen, hvor ens Liv var i Sikkerhed. Den var nemlig kendt for de mange Løbskkørsler den foraarsagede. Hauberg gik med megen Iver op i sin Virksomhed, og f. Eks. foreslog han den følgende Vinter, da Sporvognen havde vanskeligt ved at komme igennem den fastkørte Sne, at det skulde forbydes andre Køretøjer at færdes paa Sporarealet, naar der var Snefald. Ganske pudsigt var ogsaa hans Forslag til Politimesteren: Han havde som Inspektør ofte Lejlighed til at se, hvorledes Kuskene mishandlede deres Heste. Om han ikke kunde faa et Polititegn, saa der kunde blive sat en Stop­ per for dette Dyrplageri? Hauberg havde dog mere Held med sit Forslag til Selskabet, at det skulde gaa over til at benytte de saakaldte Honigmanske røgfri Lokomotiver, som han havde gjort sig bekendt med paa en Rejse i Tyskland samme Aar. Det vilde bedre Driftssikkerheden og mindske Udgif­ terne, og han tilbød selv at sætte et saadant Lokomotiv ind paa Prøve. Det kunde han nu ogsaa godt gøre, for, som han forklarede i et Brev til Selskabets Formand, Tietgen, havde han kun faaet Patentretten mod at købe en Maskine med tilhørende Afdampningsstation. Af samme Grund kunde han imidlertid ikke lade Strandvejsselskabet faa Eneret paa disse Køretøjer. Men han fik Tilladelsen, der naturligvis medførte en vis Forpligtelse for Selskabet til til sin Tid at afkøbe ham Maskinen, og den 5. Marts 1885 kunde han meddele, at han havde paabegyndt Opførelsen af en Afdampningsstation for et Honig- mansk Lokomotiv, som han havde købt i Aachen og ventede til Byen i den samme Uge. 60