Titan_1947-3.31.2016 11-22-36 PM

Allerede tidligt paa Aaret 1888 havde Hauberg hørt Tale om Muligheden for en Sammenslutning mellem hans eget Firma og H. Rudolph Koefoed & Co. Den foreløbige Aftale mellem ham og Bestyrelsen for Aktieselskabet blev dog først truffet den 29. April, og derefter bekræftet af en følgende General­ forsamling. Haubergs Fabrik var ikke imponerende af Omfang. Ud mod Tagensvej laa en villalignende Gulstensbygning, indrettet til Kontorer og Tegnestue. Det var den samme, der lige indtil 1936 tjente T itan som Administrationsbygning. Bagved den — langs en projekteret Gade — laa Maskinværkstedet, som staar endnu. Og øst herfor Kedelsmedjen med Kedelhus og Dampskorsten. Det var dengang alt. Hele Virksomheden blev efter Haubergs Tilbud overtaget af H. Rudolph Koefoed & Co. til følgende Pris. Grunden paa 17.344 Kvadratalen og Bygningerne vurderedes til 200.000 Kr. Inventaret i Maskinværkstedet, her­ under bl. a. Værktøjsmaskiner, Dampmaskine og elektrisk Belysningsmaskine skulde koste godt 83.000 Kr. Maskiner og Inventar i Kedelsmedjen godt 30.000. Hertil kom løst Inventar paa Maskinværkstedet, Kontormodeller, In­ ventar, Modeller ialt 17.000. Der var halv- og helfærdige Fabrikata til 88.000, udestaaende Fordringer paa 8000, Patenter for 4400 og endelig Kassebehold­ ningen paa 32 Kroner og 21 Øre, samlede Aktiver paa 431.542.22. Herpaa hvilede Prioriteter og løs Gæld, saa der blev en Saldo i Haubergs Favør paa 270.000 Kr. Der knytter sig naturligvis en særlig Interesse til Haubergs Fabrik, fordi det var her Virksomhederne blev samlet, efter at Aktieselskabet T itan var dannet i 1897, og endnu staar Maskinværkstedet, den Bygning hvor Hauberg øvede sit Pionerarbejde. Her begyndte den Fabrikation af elektriske Motorer, som nu videreføres af Titan. A/S KOEFOED & HAUBERG Sammenslutningen af de to Fabrikker eller rettere Aktieselskabets Erhver­ velse af Haubergs Virksomhed blev som nævnt endelig vedtaget paa en extra- ordinær Generalforsamling den 16. Maj 1888. Overtagelsen skete fra 1. Januar at regne, og Hauberg blev — hvad der naturligvis var en Forudsæt­ ning for hele Transaktionen — ansat som administrerende Direktør med en Gage paa 25 % af Aarets Nettooverskud, dog at der garanteredes ham et Minimum paa indtil 4000 Kr. forsaavidt dette Beløb maatte være indtjent det paagældende Aar. For at bedre den økonomiske Status blev Aktiekapitalen 66

Made with