S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

3 6 I et Værk, »Berømte danske Mænd og Kvinder II.«, Side 247, udgivet 1868, findes følgende om Henrik Stampe: Henrik Stampe, en Præstesøn fra Hammer i Aalborg Stift, er født 1713, blev Student 1728 fra Aalborg Skole, ved hvilken Skole han 5 Aar senere, efter i København at have studeret Philosofi, Mathematik og jurisprudents, blev Conrector. Han rejste 4 Aar derefter udenlands, blev hjemkaldt 1740 for at overtage en Lærepost ved Universitetet, blev Dr. juris og avancerede nu fra det ene Embede til det andet, blev saaledes Professor i Philosophi, senere i Lov- kyndigheden, Assessor i Overadmi- litetsretten, Generalprocureur, A s s e s ­ sor i Cancellicolegiet. 1759 adledes han (Eller maaske rettere: blev Fa­ miliens gamle Adel anerkendt. Det var nemlig antaget i Familien, hvilket dog vel ikke kan bevises, at den nedstammede fra den norske Rigs-

H. Stampe. Silhuet af Statsminister, Geheimeraad llenrich de Stampe.

raad Haagen Stampe, som i Aaret 1384 underskrev saavel det Brev, hvorved Erik af Pommeren fik Forsikring paa Norges Krone, som det, hvorved Haagen johnsen frasagde sig alt Ret til Norges Rige); 1744 blev han Geheimeraad, efter først at have været Etatsraad og Con- ferentsraad. Det er navnlig ved hans »Erklæringer, Breve og Fore­ stillinger, Procureurembedet vedkommende, fra 1753—82«, udgivne efter hans Død, at hans Navn har vundet Berømmelse; de udmærke sig ved Klarhed, Tydelighed og Skarphed, saavel i Opfattelsen som i Fremstillingen. Efter det Guldbergske Ministeriums Fald blev han Gehejmestatsminister. Han, der tidlig, ja tidligere maaske end nogen dansk Statsmand, havde vedkendt sig den Sætning, at vilde man op­ hjælpe Bonden, da maatte man først og fremmest give ham personlig Frihed, fik nu, under den ædle Kronprins Frederik og i Forening med A. P. Bernstof og Reventlov sin rette Plads; det var fra denne Kreds, at Stavnsbaandets Løsning, Hoveriets Lettelse og Selvejendoms Fremme udgik i de for Danmark lykkelige Aar umiddelbart efter, at Kronprindsen selv greb Statens Ror. Kun 5 Aar skulde Stampe virke i denne saa høje, vigtige og heldbringende Stilling. Døden bortkaldte ham den 10de juli 1789. 6 Aai forinden sin Død havde Stampe, der, skøndt Lt° Gange gift, ikke havde Børn, ved Testamente bestemt 200,0001 Daler Courant til Indkøb af jordegods til et Baroni, som skulde bære Navnet Stampenborg og skulde tilfalde hans Brodersøn Holger Stampe. 1809 skete Oprettelsen af de derfor indkøbte tvende Godser Nysø og jungshoved til Baroni under fornævnte Navn, og Brodersønnen, dengang Kammerherre og Captain af Søetaten, blev Baron af Stampenborg, hvilket Baroni nu besiddes af hans Efterkommere,