S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

3 7

Om Hendrik de Stampe skriver Dr. G. L. Baden i »Den danske og norske Lovkyndighedshistorie«, Kbhvn. 1809, følgende: . . . De til den ledige juridiske Profession konkurerende Rivaler vare foruden Ancher, Hofretsassessor og Kancellisekretær Niels Horre- bow — Isak Andreas Cold — Peder Wartberg — Konrektor Mag. Hendrik Stampe — og Bernhard Møllmann. Alle disse maatte offent- lig paa Universitetets store Auditorium forsvare hver sin trykte juri­ diske Disputats. Anchers som angaar Hævd og til Slutning desuden angiver endel juridiske Sætninger af alle Lovkyndighedens Dele, Stampes om Testamenter, Colds om Benægtelsesed, og Wartbergs om Veksler, have alle, mere og mindre Hensyn til vore danske og norske Love. Møllmanns Disputats indeholder mest juridiske Old­ sager, og Horrebows de jure Principis dispensandi cirka poenas in causis homicidii maa enhver, der har læst den, tilstaa mig kunne heller passere for en teologisk Doktordisputats end et juridisk Prøve­ skrift, saa bebrammet er det med dicta probantia af Bibelen og Alle­ gater af Patres og andre gejstlige Forfattere. Men af disse seks Konkurrenter holdt kun de tre, nemlig Ancher, Stampe, og Møllmann tillige Prøve-Forelæsninger et helt Aar igennem. Disse tre sejrede og forsaavidt de alle straks blev Professorer; dog til Lykke for vor videnskabelige danske og norske Lovkyndighed henvistes den tyske Møllmann til sit Fag Oldsager, og Ancher og Stampe overdroges det som juridiske Professorer at fortsætte og fuldføre hvad deres berømte Lærer Højer havde begyndt paa. Begge rygtede de og i mange Aar saa- ledes deres Ærinde, at næst Højer bør Navnene Kofoed, Ancher ogStampe staa som de mest glimrende i vor danske Lovkyndigheds videnska­ belige Historie, ja Høiers udmærkede Fortjenester af denne Videnskab skulle uden Eftermænd som disse vist have bievne mindre varende. Hvad Stampe var for videnskabelig Lovkyndighed baade som Professor og som Statsmand har afdøde Jacob Baden smukt og ud­ førlig skildret i den over ham i Universitetets Navn holdte Sørgetale, hvis Indhold ieg og tillader mig her at anføre, da jeg ikke ved noget mere eller bedre herom at kunne sige. (Laudat Henrici de Stampe. Hafniæ 1789. Aftrykt mellem Tale­ rens Opuscul Latin. p. 453 til 476). Stampe, som tidlig, maaske opmuntret af sin Morbroder Pro­ fessor Thestrup, fik Smag paa den Wolfiske Filosofi, havde af bræn­ dende Lyst efter selv at høre den store Wolff, nedlagt sit Konrektorat i Aalborg, for at rejse til Marburg, Wolffs Tilflugtssted for de halliske Teologers rasende Forfølgelse. Med hvad Nytte, han havde hørt Wolff, viste han og straks efter sin Hjemkomst i sin Doktordisputats. Den wolfsiske Filosofies Forbindelse med Lovkyndigheden, tror hans Lovtaler Stampe skylder sine største Fortrin. Ikke at en Lovkærlig bør være Tilhænger af nogen vis Sekt i Filosofien, da han bør dømme om Borgernes Rettigheder ikke efter akademiske eller stoiske Grund­ sætninger, men efter enhver Stats Love, og, naar disse ikke slaa til, efter Billighed, men fordi den vvolffiske Filosofi, som har taget Mathe- matikens Evidents til Mønster, frembringer saavel i det lærde, som i ethvert Foredrag dette Lys, denne Orden og Tydelighed, hvorved ikke allene Stampes Forelæsninger, men ogsaa hans Svar og Erklæringer udmærke sig. . . Stampe var den første ved dette Universitet, som