S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

40

Henrik Stampe, 1713—89, Retslærd, Generalprokurør og S tats­ minister. Hans Forældre vare Provst jens S. (d. 1733), Præst i Ham­ mer, Horsens, Sulsted og Ajstrup Menigheder i Aalborg Stift og Chri­ stiane Amalie f. Thestrup, en Datter af Biskop Franz T. S., der var født 28. jan. 1713, var den ældste af 8 Søskende. Som Dreng gik han i Aalborg Kathedralskole, hvorfra han 1728 dimitteredes til Univer­ sitetet. Efter at han havde taget theologisk Embedseksamen i 1731, blev han af sin Morfader beskikket til Konrektor ved Aalborg Skole (1734), og her virkede han som ung Lærer indtil 1737, da han med Tilladelse til at lade sit Embede bestyre ved en Vikar rejste uden­ lands for at uddanne sig i de Retninger, der laa ham nærmest. Først og fremmest tænkte han her paa at lægge sig efter den Wolfiske Filosofi, der allerede tidligere havde grebet ham. I næsten 2 Aar opholdt han sig da hos Wolf ved Universitetet i Marburg, og foruden i Filosofi uddannede han sig under Opholdet der ogsaa baade i jura, Fysik og Mathematik. Han synes paa denne Tid at have været noget i Tvivl, om han skulde vælge Jura eller Mathematik til Hovedstudium. Det blev dog Retsvidenskaben, der gik af med Sejeren. Efter Op­ holdet i Marburg rejste S. til Paris og siden til England; men et Brev fra hans Velynder Grev J. L. Holstein kaldte ham hjem, da der her syntes at aabne sig Lejlighed for ham til videnskabelig Virk­ somhed .............. . . . Hans fortsatte Virksomhed ved Universitetet vedrører os dog ikke her. Det er hans Arbejde som Generalprokurør, der fra Aaret 1753 træder i Forgrunden. Saaledes som denne Embedsmand paa denne Tid var stillet, bestod hans Cjerning væsentlig i at være en Slags Konsulent for de forskellige Kollegier, især for danske Kancelli, _ ved at afgive Erklæringer over juridiske Spørgsmaal, der rettedes til ham, samt i at udarbejde Udkast til Love, enten efter opgivne Mo­ menter eller uden saadanne. Enhver vil kunne forstaa, at i en frem­ ragende Jurists Haand maatte et sligt Embede kunne faa stor Betyd­ ning, og der er da ingen Tvivl om, at S. i Tiden fra 1753—70 har været den vigtigste Mand i Kancelliet. Medens man sædvanligt i hine Tider ved Kollegiernes Historie lider af Vanskeligheden ved at skjelne, hvad der har været de enkelte Kollegieinedlemmers særlige Del i det, der er udrettet enten af godt eller af mindre heldigt, er det anderledes med S. Udbyttet af hans Gjerning ligger tydelig og klart i de efter hans Død i Følge hans egen Beslutning udgivne »Erklæringer«, hvor­ ved han i høj Grad har sat sig selv et monumentum ære perennius. Hvad der udmærker dem, er for det første store formelle For­ trin. De indtage, rent stilistisk set, en høj Plads i den Tids Prosa­ litteratur her hjemme; i den Grad er Fremstillingen naturlig og klar, samtidig med, at Sproget er ualmindelig godt og tit paafaldende livligt,