S_HansA.MøllerStamtavleOverSlægterneStampeOgThestrup

44 om Uoverensstemmelsen imellem ham og Guldberg var det, da han paa Grund af Opposition imod dennes Indgriben i Bankstyrelsen fik sin Afsked fra Overbankdirektionen (19. Aug. 1783). Det er under saadanne Forhold ikke underligt, at han blev draget ind i de For­ handlinger imellem flere af Guldbergs Modstandere, der førte til Rege­ ringsforandringen af 14. April 1784. Der varved denne Lejlighed gjort Regning, bl. a. af A. P. Bernstorff, paa,at hanskulde træde ind i Konseillet, hvad ogsaa skete. Men uheldigvis var S. den Gang begyndt at blive legemlig svækket som Følge af apoplektiske Anfald, hvoraf det første havde ramt ham i Dec. 1781. Under Indflydelse af den tiltagende Svækkelse af hans Arbejdskraft, der var en Følge heraf, blev det i Virkeligheden ikke noget energisk Arbejde, han kunde udføre som Statsminister. Han døde 10. juli 1789. Under Tidsafsnittet imellem Struensees Fald og 1784 havde han 1776 giftet sig anden Gang, med en Enke efter Ronferensraad J. G. Klinggraf, Margrethe Elisabeth f. Grøn, der overlevede ham. Ligesom hans første Hustru bragte hun ham Formue, men fødte ham ingen Børn. Det Portræt, man har af S., malet af Juel, gjør et overordentlig tiltalende Indtryk, baade klogt og elskværdigt. Dertil svarer helt det Billede, man faar af ham ved at sysle med hans Historie. Man ser i ham ikke alene den udmærkede Embedsmand og jurist, men ogsaa en Mand med humane og ædle Grundsætninger, og hvad man hører om ham som Privatmand, tyder paa, at han har været en saare elsk­ værdig Personlighed. .1. I I . D e u n t/.e r, H e n rik Sta m p e (1S 9 1).