HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 93 -

tidsspørgsmaalet i Rigsdagen gav det endelige Stød til, at Reformen af Næringsforholdene blev til Alvor. Anledningen til, at Foreningen beskjæftigede sig med Dyrtidsspørgsmaalet, gav et til den fra Assens indkommet Forslag om en fælles Henvendelse til Kongen angaaende de stedse stigende Priser paa Livsfornødenheder. Foreningen foretrak dog at optræde selvstændigt i denne Sag. Da Loven af 27de November 1853 gav Kommunerne Ret til indtil den 30te September 1854 at yde overordentlig Understøttelse til dem, som under Dyrtiden blev trængende, besluttede Haandværkerforeningen at henvende sig til Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og opfordre denne til, naar den udøvede den nævnte Ret „med Omhu og Omsigt (at) tage saadanne Forholdsregler, at den egentlige Middelstand, Haandværkeren, Fabrikanten og en stor Del Detailhandlende paa en efter Omstændighederne passende Maade“ kunde blive delagtige i de Lettelser, Loven skulde yde. Kommunalbestyrelsen ansaa det imidlertid for „højst betænkeligt at organisere en slig extraordinair Understøttelsesmaade“ og mente tilllige, at Dyrtiden hvilede mindst trykkende paa Haandværkerstanden, hvorfor den ikke kunde gaa ind paa Andragendet. Ad den Yej opnaaedes der saaledes Intet, men til Gjengjæld fik Foreningen en Impuls til ad privat Yej at forsøge at lette Dyrtidens Tryk paa Haandværkerne. „En høj Yelgjørerinde“ — Grevinde Danner — havde erfaret den Skæbne, Foreningens Henvendelse til Magistraten havde havt, og hun sendte den i den Anledning en Gave paa 300 Udi., som hun anmodede den om at anvende under Dyrtiden til Bedste for uformuende og trængende Haandværkere. Man besluttede da samtidig at indsamle frivillige Bidrag til