HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

Kongen Kommercekollegiets Betænkning over, hvorvidt „Laugenes Conservation“ var til nogen Nytte, og i 1713 var der endog Tale om helt at ophæve dem. Men heller ikke dengang vare de modne til Fald. Tiden gik hen, medens man snart gjorde et Skridt frem, snart atter et Skridt tilbage ved skiftevis at ophæve eller gjenindføre Duelighedsprøver som Betingelse for at blive Medlem af Lavene. Først efter omtrent halvandet hundrede Aars Forløb førtes der paany for Alvor et Slag mod Lavene. Det var ikke saa voldsomt som den pludselige Dødsdom, Kristian den Fjerde havde fældet over dem, men netop fordi man nu gik sindigere tilværks, fik Angrebet større Betydning. Det var det 18de Aarhundredes Ideer, som nu brød sig Vej herhjemme. Ligesom disse kom til Orde i den frisindede Toldforordning af 1ste Februar 1797, paa hvilken der i saa mange Henseender endnu bygges, saaledes havde deres Røst allerede lydt i G-eneralprokurøren Henrik Stampe’s Betænknin­ ger, og disse bare atter Frugt i det Reskript af 10de April 1761, som opstillede den Grundsætning, „at det udi en velindrettet Stat ikke lettelig bør formenes Nogen at ernære sig paa hvad lovlig Maade, han bedst veed og kan“ . Ud fra denne Forudsætning gaves der derefter en Række Bestemmelser, som tilsigtede at ophæve de Indskrænkninger i den frie Udøvelse af Næring, som Lavsrettighederne havde opretholdt. Der kom imidlertid en tilfældig Omstændighed til, som i høj Grad fremmede Bevægelsen mod Lavene. Det var den Opstand — eller Strike, som man nutildags vilde kalde den — af de kjøbenhavnske Tømmersvende i 1794, der havde sin Oprindelse i en højst ubetydelig Be

Made with