HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

Strømning, som fejede Haandværkerforeningens velmente Bestræbelser tilside og gjorde en vidtgaaende Frihed til Lov paa Næringslivets Omraade, har nu tildels veget Plad­ sen for Tendenser og Ønsker, der gaa i modsat Retning. En Bevægelse er rejst, der kræver et Tilbageslag fra den ubundne Frihed, og som i tvungne Duelighedsprøver — det Punkt, hvorom ogsaa i 1857 den stærkeste Kamp stod, — ser en af de væsentligste Betingelser for det danske Haandværks fremtidige Trivsel. Hvorledes Udfaldet af denne Kamp vil blive, lader sig endnu ikke forudsige. Men det er et godt Varsel for Haandværkerforeningen, at den har været rede til atter at træde i Skranken for Haand- værkerstanden og gjøre sig til Talsmand for de Anker og Ønsker, denne har at fremsætte. Foreningen blev ikke fældet i Lavskampen; den tog efter denne fat paa nye Op­ gaver og løste dem med stor Energi og Dygtighed. Den staar derved nu stærkere og kraftigere end nogensinde og kan, støttende sig til de Resultater, den i de forløbne Aar har frembragt, støttende sig til sit stedse voxende Medlems­ antal, til sin solide Stilling i Samfundet, under sine dygtige Ledere med Fortrøstning se Fremtiden irnøde. Den Op­ gave, der staar skreven paa dens Fane, er nu som for 50 Aar siden: at fremme den danske Haandværkerstands Tarv.

Made with