HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 18 -

løstes, burde ogsaa Lavsbaandene have været løste. Det beklagede, at man ikke havde gjort Skridtet helt ud, dengang Kommissionen i 1794 var nedsat, og udtalte det Haab, at den nu nedsatte Komité ikke vilde lade sig nøje med et Forsøg paa at bøde paa, hvad der dog ikke lod sig flikke. Vare saaledes Forkæmperne for det Nye ikke tilfredse med den Opgave, der var stillet Komitéen, vare paa deres Side Tilhængerne og Forsvarerne af det Gamle heller ikke fornøjede med Komitéens Fremgangsmaade. „Denne Komité’s første Behandiingsmaade af Sagen — hedder det senere i Haandværkerforeningens fjerdingaarlige Beretninger — billigedes ikke af Haandværksstandens Med­ lemmer i Almindelighed.“ Grunden dertil oplyses umiddel­ bart efter. „Man tænkte sig en moden Plans Udarbejdelse, efter drøftede Bemærkninger og bestemte Meddelelser, ud- gaaede fra Lavenes Medlemmer, og ikke samlede ved mundtlige Ytringer af enkelte Mænd paa Standens Vegne og af Personer, der i Stilling som Svende kun lidet ville være istand til at give Oplysninger om Næringsforholdene“ . Det var Lavenes Betænkninger, man forlangte, at Komitéen skulde indhente, og da dette ikke skete, samledes man for at raadslaa om, hvad der i den Anledning burde foretages. Et andet Moment kom til. Statistikeren Dr. A. F. Bergsee havde netop da udgivet sit Skrift: „Om Lavsvæsen og Næringsfrihed med specielt Hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning“ , hvori han drog i Kamp mod Lavsvæsenet. Ogsaa denne Handske vilde man optage. Tilhængerne af det Gamle følte sig forurettede og angrebne; de besluttede derfor at optage Kampen. Meget kortfattet lyder nu Beretningen 0111 det første,

.