HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 41 -

indgaa med Forslag af den Art“, hvilket derpaa udførlig motiveredes. Som beslægtede med disse Forslag kunne anføres nogle andre, der fremkom i den følgende Tid. Et af disse kræ­ vede den alt forlængst paabudte almindelige Stempling af Haandværksarbejder, medens et andet, stillet af Malermester A. C. G-ei-sler , tilraadede en Drøftelse af de Betingelser, paa hvilke Svende i Fremtiden skulde kunne faa Ret til at blive Frimestre. Endvidere fremsatte i 1843 en ivrig Forslags­ stiller, Skomagermester P. J. Lindberg, en Klage over „de saakaldte sorte Brandfolks (Værkgesellers) Frimesterrettig- heder“ . Det oplystes, at der var over 100 Værkgeseller ved Brandkorpset, navnlig Skomagere (70), Smede, Snedkere og Sadelmagere, der uden at have aflagt Prøve konkurrerede med Haandværkerne. Foreningen tilstillede gjennem Magi­ straten Lavskomiteen en Klage over dette Forhold. Der fremkom dog ogsaa Forslag, som pegede i frisindet Retning; saaledes et, der stilledes af Lasenius Kramp, og hvori der forlangtes en Revision af de forskjellige Lovbestemmelser, vedrørende de kjøbenhavnske Haandværkssvende. Om disse Forslag og deres Efterfølgere hedder det i en senere Beret­ ning, at de „beskjæftigede Foreningen tilstrækkeligt i de to første Aar af dens Tilværelse og fremkaldte ofte livlige Dis­ kussioner“ . Men det tilføjes tillige, at „mange af disse ■Sagers videre Fremme fraraadedes imidlertid af vedkommende Komiteer, andre stilledes i Bero til et belejligere Tidspunkt“ . For Lasenius Kramp laa Vægten sikkert først og frem­ mest paa en positiv Optræden fra Foreningens Side. Spørgs. maaiet' om Næringslivets Reform var for ham ikke den eneste Sag, der var af Betjening for Haandværkerne, og i