HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 4 6 -

tilfredse med Opgaven i den Form, hvori den blev dem forelagt. I en Skrivelse til Foreningen, hvori de lovede at overtage Hvervet som Dommere, gjorde de opmærksomme paa, at Spørgsmaalet efter deres Mening var stillet ensidigt, saa at Skriftet „snarere vil blive, et Indlæg ffa den ene Part i Sagen end en paa alsidig Drøftelse grundet Behandling af dette vigtige Æmne“ . De tænkte sig derfor Muligheden af, at deres Overbevisning kunde nøde dem til at lade en Bemærk­ ning herom indflyde i Bedømmelsen, og da de forudsatte, at dette kunde være Foreningen „mindre behageligt“, henstillede de, om den desuagtet kunde ønske at bevare dem som Dom­ mere. Foreningen svarede galant, at det nævnte Forbehold „ingenlunde kunde være til Hinder for Sagen, men at det tvertimod vilde gavne denne at blive undersøgt og be­ lyst fra flere Sider“, og man føjede ovenikjøbet til, at dette ogsaa maatte anses for Hovedformaalet med den udsatte Præmie. Man havde saa meget mindre Betænkelighed ved at stille sig saa imødekommende, som man samtidig fast­ holdt, at den endelige Tildeling af Præmien bestemtes af Repræsentantskabet. Den 28de Marts 1843 afgav Bedømmelsesudvalget sin Betænkning. Den lød paa, at tre af de indkomne Besva­ relser „saavel paa Grund af deres Indhold som Form aldeles ikke kunde komme i Betragtning“ . Men heller ikke den fjerde Afhandling kunde Præmien tilkjendes, og der gives en ret skarp Kritik af den, hvilken slutter med at udtale om Afhandlingen i dens Helhed, at der i den savnes „over­ hovedet en selvstændig Behandling af Stoffet“, saa at den snarere synes at være „et Aggregat af enkelte Sætninger

Made with