HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

— 55 —-

havde ønsket dette stillet under dens Varetægt. Den 28de August udviklede Lasenms Kramp for Foreningens Repræ­ sentantskab Hensigten med det tekniske Selskab, med „hvil­ ken man udelt gav sit Bifald tilkjende“, ligesom Foreningen varmt anbefalede det til Bestyrelsen for det Reiersenske Fond. Og allerede samme Aar, den Ilte December, modtog Foreningen fra Parykmagermester G. C. Sichlau en i varme Ord affattet Skrivelse, hvori han opfordrede til at skjænke det tekniske Selskab 100 Kr. af Foreningens Kasse, hvilket ogsaa vedtoges. Haandværkerforeningen blev saaledes den tørste Institution, der efter beskeden Evne støttede den be­ gyndende Haandværkerskole, men Intet kunde heller være mere naturligt; thi de stod i en inderlig Forbindelse med hinanden som to beslægtede Udtryk for deres Stifters Syn paa, hvad der tjente til Haandyærkernes Gavn, og det indre Slægtskab, som saaledes existerede mellem dem, vedblev ogsaa i Fremtiden at gjøre sig gjældende. Ikke blot boede de i enAarrække under det samme Tag, men senere ydede ogsaa Haandværkerforeningen Institutet en væsentlig pe­ kuniær Støtte af det Overskud, dens Lotteri gav den. Stadig dukkede der Forslag om filanthropiske Foranstalt­ ninger op i Foreningen. Foruden det af Bogbindermester Fcclch i 1842 stillede Forslag om Oprettelsen af en Under­ støttelseskasse fremsatte endvidere Lasenms Kramp i For­ ening med Skomagermester G. N. Lund i 1846 et udførligt motiveret Forslag om Oprettelsen af en Stiftelse for træn­ gende gamle Haandværkssvende eller deres Enker. Alle­ rede i 1841 havde Kramp havt en saadan Idé, der dengang imidlertid forekom de i den Anledning adspurgte „Oldgesel- ler“ at være „et uopnaaeligt Foretagende“, men som nu