HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 56 -

atter kom frem.. Det fandt megen Sympathi i Foreningen, og Indbydelsen til at yde Bidrag udgik den 14de og 21de December 1847. Der tegnedes ogsaa endel Bidrag — Sven­ dene skulde yde 2 Sk. ugentlig — men da man derpaa be­ gyndte at forhandle med Magistraten, hvis Bistand man øn­ skede, fik man „et rent Afslag“ . Imidlertid tilspidsedes Situationen med Hensyn til Næ­ ringskampen. Forskjellige Tegn bebudede, at Afgjørelsens Tid nærmede sig. Kort forinden Næringsstandskommissionen havde sluttet sine Arbejder, indkom i 1846 en af 114Land- haandværkere underskreven Petition til de roskildske Stæn­ der om fri Næringsdrift paa Landet, og dette Andragende virkede som et Alarmskud paa Kjøbstadhaandværkerne. Det Exempel paa Sammenslutning af Standens konservative Elementer, der var blevet givet af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, fandt strax Efterligning i Provinserne. I Roskilde var der allerede i 1840 blevet oprettet en Borger- og Haandværkerforening, i 1844 fulgte Hobro efter, og i Aarene 1847 —50 oprettedes der iKjøge, Aarhus, Ran­ ders, Aalborg, Stubbekjøbing, Kallundborg og Horsens For­ eninger, der enten udelukkende kaldte sig Haandværker- foreninger eller dog ialtfald medtog denne Benævnelse og derigjennem angav deres Karakter. Stiftelsen af provinsielle Haandværkerforeninger fortsattes ogsaa i de følgende Aar, men tog navnlig et Opsving, efterat Næringsloven var traadt i Kraft, og Indenrigsministeriet havde udsendt sit Cirku­ lære af 24de Januar 1862. Det var en af de ældre Foreninger i Provinserne, den nu ikke mere bestaaende Hillerød Haandværkerforening, der strax satte sig i Bevægelse i Anledning af Petitionen fra

Made with