HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- (57 -

else gjorde sig gjældende, „at man strængt burde holde paa det Nærværende for at miste saa Lidet deraf som muligt“, og dette bevirkede atter „at man gjorde Modstand paa mange Steder mod Ting af ganske ringe Betydning“ . Men til Undskyldning for denne Optræden fremhæves da tillige den hensynsløse Maade, hvorpaa mange af Lavsordningens Modstandere og Reformatorer optraadte. „Uretfærdige Be­ skyldninger og overdrevne Fremstillinger af enkelte Mangler krænkede især mange af de hæderlige Mænd, der styrede Lavenes Anliggender, og bidrog til, at der viste sig større Utilbøjelighed til at indgaa paa Forandringer, end det egent­ lig var klogt og gavnligt for Sagens Skyld“ . Heri ligger da ogsaa en Forklaring paa, hvor lidet man mærker til, at Haandværkerforeningen deltog i Behandlingen af egentlig politiske Spørgsmaal. Man befandt sig jo nemlig nu i det bevægede Aar 1848 og skulde altsaa vente, at og­ saa denne Forening blev stærkt greben af Tidens Bevægelse. Men det var ikke Tilfældet. „Varetagelse afstandens parti­ kulære Interesser var Hovedformaalet“, og netop fordi disse Interesser repræsenterede et Standpunkt, der ikke gik med Hovedstrømmen, er det forstaaeligt, at man ikke møder Haandværkerforeningen eller dens Mænd som virksomt del­ tagende i Bevægelsen. Helt udenfor denne kunde den dog ikke blive. Det var Spørgsmaalet om Valgloven, som fik Foreningen til at deltage i den politiske Bevægelse, idet den optraadte som Talsmand for Haandværksmestrene, men dens Virksomhed i denne Retning er slynget ind i dens fort­ satte Optræden i selve Næringsspørgsmaalet, paa hvis Løsning den sejrende politiske Retning fik den afgjørende Indflydelse. Det er interessant at se, hvor stærkt Tidens Frihedsbevæ