HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

- 6 8 -

gelse greb Haandværkerne, hvorledes navnlig de yngre af disse kastede sig ind i den politiske Kamp, og hvorledes under denne Rækken af de sociale Spørgsmaal, der saa stærkt bevæge Slutningen af Aarhundredet, allerede da viser sig mere eller mindre tydelig. Det var i Haandværkerdannelsesforeningen, at den yngre, i Frankrig paavirkede Kreds af Haandværkere mødtes med Datidens for Friheden begejstrede Mænd herhjemme. Denne Forenings Oprettelse skyldtes for en væsentlig Del den underlige, navnlig ved sin senere Deltagelse i Rigsdagsvirk­ somheden bekjendte Skolelærer Rasmus Sørensen, der kom til Kjøbenhavn i 1844, og den foreløbige Indbydelse til For­ eningens Dannelse, som udstedtes i 1847, er, skjønt ikke underskreven af ham, dog delvis præget af hans Tankegang, idet den foreslaar Oprettelsen af „en Forening for almengavn­ lig Oplysnings og Forædlings Udbredelse blandt Haandværks- standen, navnlig blandt Svendene“ . Man kopierede Haand- værkerforeningen ved at opfordre Lavene til at slutte sig til den nye Forening, men disse havde formodentlig For- staaelsen af, at de ikke hørte hjemme der, og kun et en­ kelt af dem, Glarmesterlavet, sluttede sig til den nye For­ ening. Denne blev først stiftet den Ilte Oktober 1847, og den blev hurtig en udpræget politisk Forening, i hvilken der vel lejlighedsvis blev holdt et Foredrag over Lavsvæsen af J. R. Lund, men hvor det dog væsentlig var Kampen for Friheden, der optog Interessen. Derfor overraktes der ogsaa fra denne Forening Frederik den Syvende en Adresse om udvidet Valgret, man træffer dens Mænd baade paa Kasinomødet og de efterfølgende Hippodrommøder, og den op­ stiller sine Haandværkere som Kandidater til den grund