HaandværkerforeningenKøbenhavn_1840-90

i

- 7 5 -

med uimodstaaelig Magt lagde Beslag paa den almindelige Interesse, bidrog naturligvis Deres hertil, men der var tillige en anden Grund, som det er af Interesse at se komme frem allerede paa dette Tidspunkt, den nemlig, at det paastodes, at man havde bibragt en stor Del af Svendene den Tro, at deres interesser vare forskjellige fra Mestrenes. Det lykkedes derfor ikke at faa Haandværkerraadet dannet, og den 7de Marts 1849 besluttede Bestyrelsen i et Møde, at Sagen „skulde stilles i Bero indtil videre“, hvilket var ens­ betydende med dens Skrinlæggelse. Aaret 1849 bragte saaledes Foreningen en væsentlig Skuf­ felse paa dens egentlige Virksomhedsomraade; thi man havde vistnok ventet sig Meget af Haandværkerraadet. Den stillede sig da ogsaa ret køligt til andre Forslag, der fremkom om denne Sag, idet den erklærede, at øjeblikket vist ikke gjorde Krav paa overordentlige Anstrengelser i denne Retning, og densVirksomhed blev, ganske naturligt, væsentlig rettet paa at skaffe de Principer, den forøvrigt repræsenterede, Indflydelse ved den store Forandring i Statssystemet. Man kan derefter ikke forundre sig over, at den afviste et af Skomagermester ■J. Mouritzen fremsat Forslag om, at den [kjøbenhavnske Haandværkerstand skulde indgive et Andragende til Rigs­ dagen om Lavs- og Næringsforholdene. Mouritzen synes paa dette Tidspunkt at have bestræbt sig for at komme til at spille en Rolle. Han havde i det sidste Par Vintre holdt Foredrag om Lavsvæsen i Foreningen, han meddelte nu denne, at han vilde stille sig til de forestaaende Rigsdags­ valg, men kunde ikke faa den til at agitere for sig, og da han derpaa stillede sig i Kjøbenhavns 9de Kreds mod Professor

Made with