ValkendorfsKollegiumEfter1865

1 00 Og saa var Valkendorfianersamfundet en — lykkelig — Kends­ gerning. Hermed slutter jeg mine »Erindringer« fra Kollegiet og beken­ der, at jeg den Dag i Dag føler, at det var min største Gevinst i Livets Lotteri, at jeg opnaaede Bolig paa Valkendorf, og dermed Adgangen til 5 Aars uforglemmeligt Samliv med højt begavede Studenterkammerater.

K. F. HAFSTRØM 1904—08.

Livet paa et Kollegium vil til en vis Grad forme sig som ellers, naar Kammerater bor sammen — man kommer sammen, laver Sjov, slutter Venskaber, nogle »for Livet«, og senere hen i Tiden vil dette Liv altid staa i en særlig Glans. Og dog vil den, der har været rig­ tig med, finde, at hans Tid havde noget særligt; Livet betinges af forskellige ydre Omstændigheder og af de forskellige Mennesker. Fælles for alle Alumner er »Fattigdommen« — og det var da ofte — sidst paa Maaneden — umuligt at laane 10 Øre til et F ri­ mærke (sidste Nødhjælp var Portneren!) — og dog trykkedes vist­ nok ingen af Nød — der var jo Understøttelser (betinget af »Flids­ attester« fra Forelæsninger. De kunde være vanskelige at frem­ skaffe — man kunde jo ikke faa Flidsattest for sit Hjemmearbejde). Og »den lille Laanekasse« kunde bringe over det døde Punkt, navn­ lig naar man kunde disponere over mere velhavende Kammeraters Andel. De velmente Linier fra en Festsang: Og skulde jeg mindes herinde, naar mine Dage er talt, da ønsker jeg dette Minde: Han skyldte Kollegiet alt — blev af slette Mennesker opfattet som en Hentydning til dette For­ hold. Naturligvis kom man sammen og drøftede — og spiste. Om Sommeren i Haven — Morgenkaffe, Frokost (Æg, spejlet eller blød­ kogt, med eller uden Ansjos eller »skin- og benfri«). Kaffe var vi