ValkendorfsKollegiumEfter1865

kollegium ned og lade det indgaa som et underordnet afsnit i en ny stor regens, som skulde bygges paa grunden. Alumnerne indbød ham til den aarlige fest. De angreb ikke den store mand synder­ ligt, dels fordi man var klar over, at dommen var fældet, saa der var ikke noget at gøre, dels fordi han altsaa var en meget stor­ mand, og dels endelig fordi han jo var deres gæst. Men de sagde lidt om, hvad kollegiet betød for dem. Nogle af dem talte endogsaa godt, maaske fordi de følte, at det var sidste gang, de kom til at tale for kollegiet. Næste dag kunde man læse i aviserne, at planen om kollegiets nedrivning var opgivet. Saa stærk var altsaa den stemning, som i den lille læsestue, hvor festen holdtes, slog den store mand imøde. Jeg har ofte søgt at sætte mig ind i, hvad han egentlig har følt. Han var ikke vant til at blive sagt imod, og paa forhaand maatte man vente, at modstand snarest vilde ægge ham til trods. Men han maa vel have mærket lidt af det, som sidder i os gamle Valkendorfianere, noget, der er udgaaet fra stedet dér og ikke kunde udgaa fra noget andet sted, noget, der har gravet sig ind i sjælen og dér bestadig udøver sin indflydelse, noget, som han kunde tilintetgøre, hvis han endelig vilde, men som han ikke med al sin magt kunde erstatte. Nu forlanger De af os gamle alumner, at vi skal gaa paa spo­ ret efter den tabte tid. Hvad skulde vi kunne finde ved at følge det spor? Anekdoter, som ikke fortæller andre andet, end at vi var nogle gemytlige unge mennesker, men som for os selv er en ejen­ dommelig verden af stemninger, hvorfra usynlige traade fører ned til det liv, vi lever den dag i dag. Oplevelser, der nu kun er fortid, men som hører til i en tid, da vi selv levede i nuet og fremtiden. Bevidstheden om, at vi var unge engang og ikke er det mere. De ser altsaa, at jeg ikke egner mig til historieskriver paa dette omraade; men hvis De har lyst til at trykke dette brev som et ud­ tryk for, hvad Valkendorfs kollegium kunde være for alumner fra før verdenskrigen, maa De gerne.

Made with