ValkendorfsKollegiumEfter1865

Sager hjemmefra, fik han hyppigere Besøg, saalænge der ikke var Skimmel paa Pølserne. Det vil nu ikke sige, at Venskaberne kun var baseret paa Kød, de var det i høj Grad ogsaa paa Aand. Her­ inde mødte jeg min bedste Ven for Livet. Desværre kun for en kor- 109

jij ika ¿»g »<» iijs (,iie Hr ioni oeLaujfl- hvor wnnje L.r«.r itr »«.Hl} ¿«rtvuS ®5 htr (SN""«-, forDiftt-»1' sihK tr Vo iniv«.™'] vunS-

TEGN ING AF RING 1 LÆSESTUEPROTOKOLLEN. LUND V AR INSP. HORTI & LOGI

tere Del af Livet, idet Johannes Larsen allerede i August 1930 gik bort i en — som det synes os — altfor ung Alder. Vi blev Venner fra den første Dag, vi saas. Johannes Larsen blev for mig en trofast Skriftefader og Raadgiver i Ungdommens Sturm- und Drangtid. Jeg skylder ham mere, end jeg kan give Udtryk for. Han var ogsaa en fortrinlig Studiekammerat, der virkede fremaddrivende. Jeg min­ des med Glæde, hvordan vi gennemarbejdede og drøftede f. Ex.