ValkendorfsKollegiumEfter1865

110 Martensens Etik eller skar op og læste i eet Træk F. C. Krarups »Livsforstaaelse«. Vi dyrkede ogsaa Skønlitteraturen ikke mindst Digte. Paa Læsestuen havde vi jo de fleste nye Bøger. Men Slaver af Studierne var vi ingenlunde. Hver Onsdag Eftermiddag luftede vi Hjernen paa en Skovtur i det skønne Nordsjælland. Her var ogsaa gerne Peter Nielsen med (død som ung Præst i Lemvig i 1920 af spansk Syge). Turen gik jævnlig over Klampenborg—Hjortekær Lyngby, eller maaske til Bagsværd eller Rudersdal. Naar vi kom hjem til Kollegiet efter en saadan Tur, var der vældig Appetit paa en Kotelet med »Skaft«, som vi købte hos Høkeren sammen med et Blomkaalshoved og selv tilberedte i Kollegiets Køkken. Jeg har kun nævnt Teologerne. Men vi kom jo ret nær paa hin­ anden fra alle Fakulteterne. F. Ex. havde vi en Overgang en Bibel­ kreds, hvor der ogsaa var Medicinere, Polyteknikere o. a. Og ved Kollegiets aarlige Fest sad vi i broderlig Kreds om de af vor for­ træffelige Portnerkone stegte Gæs. Det var maaske lidt kedeligt for os nøgterne Afholdsfolk, naar vi kom længere hen paa Aftenen, men saa havde vi det nok til Gengæld bedre næste Dag. — Kollegiet havde en Tennisbane — om end i lidt forkortet Format som Følge af Grundens Begrænsning — ogsaa dér blandedes vi under Sportens Udøvelse i broderlig Forening. Og vi fulgtes jævnlig ad i Teatret. Først vistnok paa egen Portemonnæ, og da blev det jo kun i det kongelige til Galleriet for 1 Kr. 40 Øre med Studenterhuen i Lom­ men for at spare Garderoben. Men der var vist ikke mange T il­ skuere, som med større Oplagthed end vi, lod sig henrive af Holberg, Strindberg, Shakespeare og Helge Rode. Det var i de Dage, da Olaf Poulsen, Mantzius, Ella Ungermann og den unge Johannes Poulsen gjorde Scenens Kunst uforglemmelig for os. Siden rykkede vi ned fra Galleriet, da Kollegiet fik tildelt Fribilletter. — Som et Udslag af Kammeratskabet kan jeg ogsaa nævne de drabe­ lige Pennefejder i Protokollen. De kunde i ungdommelig Ophidselse resultere i, at to Skolekammerater og Dusbrødre kunde true med fremtidig at benytte det kølige »De« som Tiltaleform, men slig Kølighed varede jo kun fra Aften til Morgen. Naa, Aarene fik Ende, og en pæn Examen fik vi alle. Nogle af os kom i store Stillinger med Doktorgrad eller anden Værdighed, andre forblev mere paa det jævne, men alle holder vi sammen,