ValkendorfsKollegiumEfter1865

112 have været, eller den gode Kammerat, han maaske kunde være blevet. Som det var, blev det nærmest kun til ikke heelt oprigtig Kritik og noget pedantisk Ikkeforstaaen af dem, der ikke fulgte den Op træden, han i Følge sin Opdragelse maatte finde korrekt og antagelig. Egentlig begynder han da dette Brev med at bede D ig og hvem, der ellers maatte læse dette, om Tilgivelse, fordi han kun formaaede at være en Farisæer, idet han stolede paa sig selv. Skulde nogen af Eder ønske at høre mere derom, især om det mærkelige Liv i Nuét, han nu fører, vil han. gerne tage over og fortsélle om det til en enkelt, ikke til en Flok. „ > En meget fattig Student. Faderen død, Moderen, en mærkeligt rigt udrustet, kristen Personlighed, der sled i det med Pensionat for at hjælpe denne meget lidt maalbevidste Student fremad paa den medicinske Bane. — Ære være hendes Minde. Afsenderen erin­ drer som et Lyspunkt i alt det, han hellere glemte, at han flere Gange ogsaa i Medalumnernes Kreds havde Lejlighed til i Ærbø­ dighed og Kærlighed at tale om sin bortdragne Fader, men især om Moderen, der altid havde betydet saa meget for ham, og som — det følte han sikkert — forstod ham og tilgav ham saa ganske uden Ord, men med en Moders Kærlighed og Trofasthed. Ansøgninger med deprimerende Fattigdomsvidnesbyrd skriftligt ud­ færdigede og bevidnede. — Ventetid. Opslag paa lange Gange med visdomsgraa Farve og hastige Trin bagved een. Ængstelighed for at vise sig paa saa op­ højede Steder. Overraskende Klarhed over, at man var udnævnt til Alumne. Berettiget Tvivl om denne Afgørelses Retfærdighed. — Naa ja, saa en Dag ud for at takke Eforen. Kastanietræer op forbi Vinduerne. En Trappe med et mere støbt end smedet Fantasigelænder og med støvet og temmelig fornem Lugt. Fjern Klokke. Høje Døre af Mahognitræ. Venlig Stuepigs med Kappe. Vente i et fantastisk kedeligt Værelse med nogle Kobber­ stik samt Bøger i lyseblaat Kardus, og med Papirer ovenpaa Skabet? — Egetræ, lyst, lidt tungt i det. Et stort Dameportræt, en Afdød?