ValkendorfsKollegiumEfter1865

1 1 4 Det kom ud af en lille Tragt højt oppe paa en Gesims i det ene Hjørne. Rummet var fyldt med Kulsyre, Vanddamp, Tobak, lidt Par­ fume, lidt Blæklugt, noget, der lugtede af Avispapir og mærkeligt lidt af Tøjlugt fra alle de sammenpressede Tilhørere, som Tragten havde. — Den forvrængende Redaktør Borbergs (tror jeg) Stemme, saa at den kom til at lyde, som om den udmærkede Pressemand stod og gav en Opvisning i at tale paa Redekam. Spænding og tiltagende Depression med Maanederne. T il sidst forbi Centralen, bare se Opslagene. — Død nu kun af Interesse, naar Slagteriet var absolut satanisk. — Var til Tider lidt sulten. — Fik da hamstret lidt Sæbe. — Brødkort, Kaffekort, Sukkerkort, Smørkort. Universitetsbespisning. Faber! Hvad mon dette Førergeni egentligt ikke havde tænkt paa for andre og før andre? Saa ham jo ofte paa Hospitalet, til Forelæsninger og Klinikker, lærte, at han nok var lidt vranten maaske, men inaatte bestandigt i stigende Grad beundre hans tilsyneladende grænseløse Evne til at overse det uvæsentlige. — Ikke ret meget Lys i de Aar i Begyndelsen af Krigen. Havde en Acetylenlampe: en Blikbeholder, der lignede en halvhøj Shagdaase. — Ovenpaa sad en Brænder, fra hvilken steg en ganske let hvæsende knivtynd blaalig Flamme, der fik de visdomsgrønne Vægge til at ligne alt kadaverøst. Kolde Fødder, kolde Ben, Kulderystelse, Tænderklapren, kolde Hæn­ der, kold Næse, kolde Øjne, der ikke kunde blinke saa let som i Varmen. Pathologisk Anatomi i en Bog med glittede Blade, ganske smaa Typer, svært at læse i Knivens blaa Lys. Om igen, glemt det halve. — — Een Gang til: und die Wachstumseigentiilichkeiten dieses Geschwiilstgewebes . Og saa i Sommer, da vi roede i en Otteaarers ud forbi Estaka- derne, og da Vandet var ganske som Silke, med helt smaa Bølger til at klukke lidt paa Otteaarerens tynde Sider, og vi var maaske lidt sent paa det den Aften, for der kom en kold Brise, og Fyret ude paa Middelgrunden begyndte at pege med sin sammenfoldede Vifte rundt om .--------