ValkendorfsKollegiumEfter1865

123 A f de faste fester var der endelig kandidatgilderne, hvortil alum­ ner, der havde faaet deres embedseksamen, indbød kammeraterne. Som regel var festen i de sædvanlige beskedne former, men jeg mindes et kandidatgilde, der varede to dage. Men saa var der de mere tilfældige fester. En sommeraften sol­ dede vi under det store ahorntræ i forhaven og tog med det sidste tog til Klampenborg, hvorfra vi gik til Vedbæk. Der gik vi i vandet, medens solen stod op. Saa gik vi til Skodsborg, hvor vi kl. 5 mor­ gen nød en solid frokost, der aftenen før var bragt derud. Kl. 8 var vi tilbage paa kollegiet. En eksamenslæsende alumne havde ikke været med. Da vi kom hjem, stod hans sko til pudsning foran hans dør, og forglemmende tiden for den indholdsrige nat tænkte jeg ved mig selv: Sikken en doven rad, der ikke er staaet op endnu. Det var søndag morgen! Jeg gik i styrtebad og ud og hørte Ricard, men faldt i søvn ved frokostbordet hos en faster. Det var i mange aar skik, at Universitetet sendte kollegiet alle doktordisputatser, og efterhaanden havde vi faaet en anseelig sam­ ling. Saa bestemte vi, at de skulde sælges ved auktion. Inspector leet., der var afholdsmand, men ikke fanatiker, købte rigeligt ind med spiritus, og det betalte sig. Jeg købte Ussings disputats for 1 kr. 75 øre, en sum, jeg var ganske ude af stand til at betale, og var derfor veltilfreds, da Poul Andersen dagen efter spurgte, om jeg vilde sælge den. Han akcepterede straks mit tilbud om at faa den for 1 kr. 70 øre, som var hans sidste bud. Gudmund Schiittes: Old­ sagn om Godt Jod fik jeg for en slik, og den var der ingen, der vilde købe, saa jeg har den endnu. For et par aar siden troede jeg, den skulde være kommet til at gøre gavn, da min svoger, der er sprog­ mand, bad om at laane den, men hans ansigt, i hvilket der ikke er svig, udviste ingen glæde, da han leverede den tilbage. Ved det første besøg hos Eforen, efter at man var udnævnt til alumne, fik man en omhyggelig instruktion om, hvordan man skulde forholde sig paa kollegiet. Her nævnedes alt, lige fra at spare paa gassen til damebesøg paa kollegiet. Dette rnaatte indskrænkes til de nærmeste kvindelige slægtninge saasom kusiner og ikke udstrækkes over kl. 11 eftmd., og en vis slags damer maatte overhovedet ikke findes paa kollegiet, og fandtes de der, var det kapitalt. Denne selv­ følgelige regel var der ingen af alumnerne, der tænkte paa at over-