ValkendorfsKollegiumEfter1865

128 hin. Naar der ellers ingen var til Stede, tog de ulykkelige Alumner, der boede i Stueetagen, gerne de sidst tilkomne, paa uegennyttig Maade Affære, for til Telefonen og raabte Navnet paa den op- ringede op ad Trappen. Telefonen benyttedes ogsaa til Opringning af Teatrene for at skaffe Fribilletter, og de ivrigste Teatergængere kunde godt drive det til at sidde 4 å 5 Aftener i Træk i forskellige Teatre. Det var i Fribilletternes Blomstringstid. Paa Kogekunstens Vegne kunde man træffe sammen med lige­ sindede i de smaa Køkkener. Et slemt Rod var der ofte, og det skete ikke saa sjældent, at Havregrød og Kakao kogte over, eller Hakke­ kød brændte paa. Med Henblik paa Tingenes Tilstand mindes jeg uvilkaarligt et Ordskifte fra en Fodtur, jeg var paa med et Sel­ skab af Tyskere. Frk. Lotte sagde til en tredie: »Wir kochen immer individuell«, hvortil jeg bemærkede: »Und die Individualität ist meistens ein bisschen angebrannt.« En bevidst tilstræbt Individual­ isme har dog næppe præget Kollegiets Kogekunst, skønt Aanden ellers i alt var mod enhver Ensretning. Maaske var den fremstillede Kost ofte noget vitaminfattig; man holdt sig helst til det letteste uden stor Variation; personlig levede jeg lange Tider i Træk af Havregrød, Hakkebøf eller Spejlæg, som jeg selv lavede. Billigt var det i hvert Fald, og det er sket, at jeg med en Tallerken Havre­ grød i Haanden ivrigt diskuterende har fulgt en anden Alumne helt ud paa St. Pederstræde, til Moro for tilfæ ldigt forbipasserende. Havde det daglige Liv saaledes en vis Formløshed, kan man ikke beskylde Festerne for at have været konventionsløse, tværtimod fandtes der et Utal af muntre Traditioner, der stivede den enkeltes Opfindsomhed af paa heldig Maade. Julefesten og Soldet efter Valkendorfianersamfundets Sommer­ sammenkomst var fra gammel Tid Aarets største Begivenheder; men det hændte, at der ogsaa paa andre Tider lavedes Smaagilder, saa­ ledes gav en Del svejtsiske Studenters Besøg i København i Verdens­ krigens sidste Aar Anledning til et lille mindeværdigt Sold med usædvanlig daarlig Punsj og usædvanlig lange Taler paa Tysk. Ved denne Lejlighed gjorde navnlig en af de Soldatersange, som vore Gæster sang, og hvori hveranden Linie var paa Tysk, hver- anden paa Fransk, stort Indtryk paa mig. Den stammede fra Ver