ValkendorfsKollegiumEfter1865

131 gerne til en Restaurant, hvor man nød en beskeden Menu, saadan noget i Stil med Kalvesteg og Rødgrød. Endelig vendte den faste Stok plus de mest udholdende Eksalumner tilbage til Læsesalen for at pokulere. Magister Thorsen og Skolebestyrer Physant var de mest ihærdige blandt de ældste Aargange. U tallige Gange maatte paa den førstnævntes Forslag Ole sidde paa sin Knold og synge. Det vil føre for vidt at nævne alle de udmærkede Kammerater og Ven­ ner, man fik paa Valkendorfs Kollegium, og at dettes Betydning ikke er udtømt ved en Omtale af Livet, som det rørte sig baade til daglig og ved festlige Lejligheder, fremgaar tilstrækkeligt af den Række kendte Navne, man kunde opregne blandt de tidligere Alum­ ners, forøvrigt ikke saa mærkeligt, da et »testimonium paupertatis« jo ikke er tilstrækkelig Adkomst til en Alumneplads. Hvor stærkt den enkelte Alumne kunde føle sig knyttet til sit Kollegium, viste sig tydeligt, da en Alumne søgte om og virkelig opnaaede Tilladelse til at tilbringe sin Bryllupsnat i sit Kollegie­ værelse. Han var nylig færdig med sin Eksamen og skulde rejse til Østen. At en saa celeber Begivenhed ikke kunde undlade at vække en vis Opstandelse blandt Kammeraterne, siger sig selv. Næste Dag fortaltes det, at »Fatter« havde fundet Alumnens og hans Kones Navne indridset i en af Ruderne i det omtalte Værelse med en D ia­ mantring. H ar vi andre end ikke en saadan synlig Mindeskrift, i Overleveringen indenfor Murene og i vore samtidiges Hukommelse lever vi uudsletteligt videre: et Stykke af vor Skæbne er indgaaet i dette Fællesskab. Studenterlivet paa Valkendorfs Kollegium har altid været i me­ get nøje Tilknytning til alle de Rørelser, der foregaar uden om i Hovedstaden og Landet. N aar man har boet her i Efterkrigsperio­ den, er det da ogsaa klart, at Erindringerne fra disse Aar for en stor Del vil være Afspejlinger af Begivenhederne udenom, idet dog Kollegiet samtidig levede sit eget Liv, og trods al Dyrtid og i det hele vanskelige Fremtidsudsigter har Studenterromantikken og en vis sund Optimisme paa dette Sted aldrig kunnet dø. 9 * A. ELLEHAUGE 1918—23.