ValkendorfsKollegiumEfter1865

133 et P ar Hundrede Studenter. Hovedbevæggrunden var dog nok nu som ved andre Lejligheder, at man ikke fandt den meget store Grund tilstrækkeligt udnyttet ved kun at give Plads til en Snes Studenter, særlig i Betragtning af den fine Beliggenhed midt i Byens Hjerte. Det maa have været i 1920, at disse Planer var stærki fremme. Prof. Rovsing var paa denne Tid Universitetets Rektor, og han var stærkt stemt for Planen. Mange af os vil huske en Valken- dorfianersamfundsfest, som under disse Forhold fejredes. Der var Elektricitet i Luften. Kollegiets Fremtidsudsigter laa jo os Valken- dorfianere stærkt paa Sinde; meget nødigt saa vi Forholdene æn­ dret i den foreslaaede Retning; men Begivenhederne gik Slag i Slag Prof. Jacobsen, Kollegiets Efor, vilde træde tilbage, da han ikke ønskede at være Efor for saa stort et Kollegium som det foreslaaede. Prof. Rovsing skulde saa foreløbig overtage Eforatet; men det kom ganske anderledes. Nu saa man Betydningen af det stiftede Valken- dorfianersamfund; thi det rummede blandt sine Medlemmer Mænd, der baade var gode Hoveder og gode Talere og som beviste deres Kærlighed til det gamle Kollegium ved at tale dets Sag. Særlig beundringsværdig var den Indsats, som nuværende Prof. Poul Andersen og Højesteretssagfører Hartvig Jacobsen da øvede. Mecl klare Tal og logiske Ræsonnementer beviste de, at det vilde være fordelagtigere for alle P arter at lægge den nye Studentergaard ude paa Nørre Fælled, hvor den da ogsaa kom til at ligge. Det var noget af en Bedrift, de gamle Valkendorfianere da øvede, da de fik Mænd som Prof. Rovsing til at fravige en saa stor Plan, som til­ syneladende havde deres fulde Interesse. Midt under det hele holdtes som nævnt Valkendorfianeraarsfest, og denne blev noget ud over det sædvanlige. Tre Professorer var til Stede, den afgaaende Efor, Prof. Jacobsen, Universitetets Rektor, Prof. Rovsing og Prof. Martin Knudsen, som nu skulde overtage E fo ratet11), da Prof. Jacobsen under Omstændighederne lod sin Tilbagetræden være effektiv, idet han, som den Gentleman han altid har været, ikke vilde lade Hensynet til sin Person have Indflydelse paa Universitetets Beslutninger. Nuværende Landsretssagfører Arup var paa det Tidspunkt Kol­ legiets Inspektor, og han var ret ung, saa det var ikke nogen helt let Opgave at skulle klare Værtskabet med tilsvarende Talere. Uden