ValkendorfsKollegiumEfter1865

1 34 Forklejnelse husker jeg da ogsaa eii lille Sang, han for Lejligheden skrev og formentlig har sunget med Befrielse. Den begyndte saa- ledes: Nu snart er denne Aften g a a ’t og Talerne er overstaa’t osv. Festen beredte iøvrigt hele Kollegiet Vanskeligheder og Over­ vejelser. Man ønskede, at der skulde skrives en Sang til Æ re for den afgaaende Efor; men vi manglede D igtere; tilsidst var der dog en Del gode Hoveder, der fik stablet et lille Epos paa Benene, hvori skildres den bestaaende Digternød, men hvor Emnet trods alt selv­ skaber et Indhold. Sangen gjorde Lykke. Ved samme Lejlighed blev vi ogsaa i Stand til at overrække Professoren som et Minde et Maleri af Kollegiet. Vi h ar maaske nok ikke været store Kunst­ kendere, og Billedet blev malet af en Amatør og havde vist sine Brist (jeg h a r senere hørt noget om, at Træerne i Haven var lovlig grønne i Betragtning af, at der var Lys i flere Vinduer), men Viljen var i hvert Fald god. Resultatet af alle Bestræbelser kan passende sammenfattes i en pudsig Bemærkning af Prof. Rovsing nogle Dage senere til Inspek­ tor collegii, da Professoren omgaaende havde forhandlet med Kom­ munen om en Grund paa Fælleden. Den lød saaledes: Nu kan I jo saa godt faa Prof. Jacobsen tilbage med Billede og det hele. I Krigens Spor fulgte som nævnt Dyrtiden, og den kunde ikke undgaa at sætte sit P ræg paa Kollegielivet (som iøvrigt overalt i Landet) og gjorde vel nok Levesættet noget mere spartansk end i andre Perioder. Et stort Gode havde Studenterne jo i deres egne Køkkener, og der var adskillige, der selv tilberedte Hovedparten af deres Mad; men selv om Fru Konstantins Kogebog for Pebersvende var en god Hjælp, kan det ikke nægtes, at Spisesedlen tidt var meget ensformig. Og selv om Studenten i Almindelighed ejer lidt af Gods og Guld. og tidt har borget sin bedste Frakke, saa er det dog rimeligvis kun i vor Tid, at Kollegiealumnerne i en Periode klædte sig i Khaki, en Art gult Maskintøj syet i Form omtrent som Budeuniformer. Jeg husker en Tur til Furesøen, hvor vi havde Damer med, og hvor ad­ skillige Studenter mødte i dette Kustyme. Ingen Dyrtid kunde imidlertid knægte Studenterhumøret, og midt i al Tristheden og det daglige Slid (thi de fleste af os var flittige),