ValkendorfsKollegiumEfter1865

143 ældre og yngre Exalumner, som i den Tid kom hyppigt paa Kol­ legiet. De fleste af Kollegiets Beboere deltog i Forberedelsen, som var ret omfattende. Læsestuen var festligt udsmykket, Værelse Nr. 2 blev rømmet og indrettet som Bar efter alle Kunstens Regler med Hermansen som Bartender. Festen begyndte med, at de deltagende Damer, der forud samlede sig i »Buster«s Hjem, mødte op i sluttet Trop, og det lod sig derigennem gøre saa vidt muligt at hemmelig­ holde Maskeringerne. Festen var overordentlig vellykket og varede til Kl. 7 Morgen med god Stemning i enhver Henseende. For mig personligt var det sidste Aarstid paa Kollegiet ikke uden visse Vanskeligheder. Min foregaaende Sygdom manede til nogen Forsigtighed, samtidig med at jeg maatte bestræbe mig for at fremskynde Studiet for at kunne gaa op til Eksamen i Sommeren 1926. Og samtidig maatte Kollegielivet som Forholdene dengang var naturligt udøve en overordentlig Tiltrækning og lægge Beslag paa megen Tid, ikke mindst i Betragtning af, at jeg som inspector coll. ogsaa havde Forpligtelser i saa Henseende. Nu bagefter maa jeg da ogsaa ærligt og redeligt indrømme, at det gik mere ud over Studierne end godt var, og selv om jeg havde visse Eksamensuheld af den Art, som altid kan indtræffe, er der ingen Tvivl om, at der ogsaa var andre Grunde til, at mit Laud paa et vist Tidspunkt var nær ved at komme i Fare. Men det gik altsaa. Og Tiden fra Sommereksamen til 1. Oktober, da jeg skulde flytte ud, var ikke uden en vis Vemod. Kollegietiden havde vistnok betydet mere for mig end for de fleste, fordi jeg forud havde haft en studiemæssigt noget omtumlet Tilværelse, og jeg var mig i hele det sidste Aar klart bevidst, at Tilværelsen i det kammeratligt og aandeligt rige og frugtbare Kollegiesamfund, som omgav mig, rummede Livsværdier og Livsglæder, som aldrig vilde vende tilbage. Ofte tænkte jeg paa Ordene fra Faust: Verweile doch! du bist so schon — . Flmiddelbart før den 1. Oktober 1926, da jeg flyttede ud, var der Generalforsamling og Valg af ny Inspektor. Olesen og Schjøtt var opstillet. Selv deltog jeg ikke i Afstemningen, da jeg paa Over­ gangen til Exalumne ikke havde nogen berettiget Interesse i Valget; desuden ansaa jeg dem paa det nærmeste for at være lige vel kvalifi­ cerede. Olesen blev valgt, og Kollegiet fik i ham en god Leder. For