ValkendorfsKollegiumEfter1865

149

O. REISBY (1928—30).

Min Kollegietid var en Periode uden de store Begivenheder, men til Gengæld en Periode præget af et overmaade hyggeligt og fornøjeligt Alumneliv. Min Udnævnelse til Alumne foretoges af Valkendorfianersam- fundets Æresmedlem, Prof. J. C. Jacobsen og foregik efter den temmelig faste Formel. — Egentlig havde min Fader vistnok lidt for mange Penge og jeg for faa Søskende til at opnaa at blive Alumne, men den velærværdige Efor havde formentlig i al sin Vis­ dom faaet Øje for Landbrugets Trængsler, og som Landmandssøn lykkedes det mig at opnaa Tilsigelse til at møde til en lille Audiens, inden Udnævnelsen skete. Man blev vist ind i et stort Værelse, hvor Eforen sad omgivet af Bøger fra Loft til Gulv. — Efter almindelig Forhøring endte Audiensen med, at Professoren tankefuldt strøg Skægget — kiggede over Brillerne og afbrudt af adskillige »hm’er« betroede een, at naar man nu blev Alumne maatte man jo iagttage en pæn Vandel. »Damebesøg kunde ikke accepteres«. Indflytningen skete under velvillig Assistance af Portner Thorsen. Thorsen var Kollegiets Faktotum. Lille var han af Vækst, men hvor pompøs og imponerende kunde han ikke se ud om Søndagen, naar lian havde faaet Søndagstøjet paa, Ild paa Cigaren og den sølv­ knappede Stok i Haanden. Saa var »Fatter« ikke billig. Forholdet til Thorsen var rigtigt godt, d. v. s. at nogle Alumner næsten altid laa i Strid med ham — vistnok mest af egen Skyld — medens de andre levede i Fred og Fordragelighed med ham. Sine Venner var Thorsen en virkelig god Mand — omsorgsfuld i enhver Henseende. Til Eksempel kan nævnes hans virkelig varmtfølte Omsorg for en stud. med. — nu sat Provinslæge, — der havde for Vane at sidde sent oppe om Natten for at dyrke sine Studier — og lidt Mausel, — hvorfor han saa sig nødsaget til at sove til Kl. 12 hver Dag. For at han nu ikke skulde ligge og dø af Tørst, passede Thorsen paa lidt hen paa Formiddagen at stille en 01 ind til ham. N aar man taler om Portnerfam ilien vilde det være ubilligt ikke at omtale »Manden i Huset« — for med al mulig Respekt for Portner Thorsens Evner som General, saa var det jo alligevel altid Fru Thorsen, der