ValkendorfsKollegiumEfter1865

153 Uden Komitéen er en Revy umulig. Den vælges ved Lfteraars- generalforsam lingen. Man vilde imidlertid gaa Sandheden for nær, hvis man paastod, at de valgte viser nogen overstrømmende Glæde over den T illid, deres Medalumner viser dem; kun modstræbende gaar de ind paa at lade sig vælge. Læsestueinspektor er tvun­ gent Medlem, men hævder altid, at hans Arbejde kun er rent teknisk, d. v. s. bestaar i at fæste til Papiret de hasarderede Vittig­ heder, Vitser o g Neuruppinere, som de andre Medlemmer spredt omkring paa Stole og Sofaer siger i deres udmattede Tilstand. Udmattelsen forklares ved, at man paa Læsestuens Regning har indtaget et solidt M aaltid, hovedsagelig bestaaende af Flødeskums­ kager, og derefter har snakket om andre Ting hele Aftenen, og naar det sene Tidspunkt, da man begynder at tænke paa Arbejdet, er kommet, kun har det Ønske at komme i Seng snarest muligt. Hvad der saaledes kommer ind, suppleres af B idrag fra Alumner; disse (altsaa B idragene) er for det meste fiktive Størrelser, det er sjæ l­ dent, at nogen Alumne uden for Komitéen har bidraget med mere end den letteste Form for B idrag, hvorved jeg forstaar en Neu- ruppiner. N aar Revyen er færdig, bestaar største Delen af D ialogen da ogsaa af saadanne. N og le af dem er morsomme, men jeg erindrer i Øjeblikket kun een: og dens skrabrøse Karakter forhindrer den i at blive citeret hoc loco. Det mærkelige o g i o g for sig uforklarlige Fænomen indtræder alligevel: Naar Festdagen oprinder, er Revyen for saa vidt færdig, at Prøverne kan tage deres Begyndelse. Men først maa Scenen stilles op. Skuepladsen er Læsestuen. Om Formiddagen flokkes de arbejdsvillige A lumner (et Antal af 2 eller 3) dersteds, flytter Pulten ud, flytter Reolen o g hænger Tæpper op, og endelig henmod Aften (naar Ø lflaskerne er fjernet, og der er flere end de arbejds­ villige, der drikker 0 1 ) bliver Læsestuen laaset af. Den første (o g eneste) Prøve stiller store K rav til Suffløren, idet han alene maa beherske alle Rollerne, o g Skuespillerne kun har at høre efter. Ved selve Forestillingen faar man Fornøjelse af Replikkerne to Gange, idet først Suffløren siger dem, og Skuespillerne derefter gentager inspektor gaar rundt og te’ser, at der er Papir paa alle WCer,