ValkendorfsKollegiumEfter1865

157 H. M. Sørensen, hvis han ikke saa hovedkulds var blevet forfremmet fra ung o g a f de fleste ukendt Alumne til Kollegiets øverste Embeds­ mand o g Repræsentant overfor Eforen, kunde være blevet en ud­ mærket inspector med lang o g fredelig »Regeringstid«. H. M. S. var nemlig i Stand til at være elskværdig, kunde synge, havde før boet paa K ollegium o g kastede for Resten senere G lans over K ol­ legiet ved at erhverve en Guldmedalje for en fransk filologisk Afhandling. Trods sin korte Anciennitet blev H. M. S. valgt (med tilsvarende Majoritet som Jonassen det foregaaende A a r), men i Modsætning til dengang blev der allerede paa Valgaftenen af Stillerne og senere af hele Kredsen omkring den nye i. c. vist Uvenlighed mod den ikke valgte, ja det lykkedes endog at forvandle Tjørnehøj, der som nævnt havde været Stiller, til en af mine voldsomste Modstandere. Det kom som en meget stor Overraskelse for mig, da der i Efter- aaret 1933 fra en Række af H. M. Sørensens fhv. ivrige Tilhængere blev rettet O p fo rd rin g til m ig om at lade m ig opstille som Kandidat paa E fteraarsgeneralforsam lingen. Ved Afstemningen stod H. M . Sørensens og mine Stemmer lige, og der fandtes ingen anden Udvej end Lodtrækning, hvor mit Navn blev udtrukket. Harmen var grænseløs hos H. M. Sørensens Parti, og der blev kort efter forlangt ekstraordinær Generalforsamling. Der foregik i Tiden indtil dette V a lg en meget ivrig Agitation over­ for mine Væ lgere, men det lykkedes ikke at fremskaffe det Flertal, som skulde til for at vælte den valgte i. c. paa en ekstraordinær Generalforsam ling: Stemmerne stod atter lige. H. M. S. trak sin Kandidatur tilbage, hvad han formentlig ogsaa var nødsaget til, og udtalte n ogle gode Ønsker om Fred og Fordragelighed paa Kollegiet. Jeg tør ikke tro andet, end at han mente det ærligt med disse gode Ønsker, men de fleste af hans Tilhængere vilde det anderledes. Skønt der paa T jørnehøjs og mit Initiativ blev ved­ taget en Fravigelse fra Værelsesordningen til Fordel for den af- gaaede Inspector, o g det nye »R egeringsparti« saaledes straks havde vist sin Fredsvilje, var Oppositionen utrættelig i sine Bestræbelser for at drive m ig bort fra min Post. De to Partier kaldte Modparten »P add er« og sig selv »Anti- padder«, saaledes at dette Tidsrum, hvis man vilde prøve at betragte