ValkendorfsKollegiumEfter1865

1 62 Forestillinger, og Sociologien, som undersøger Samfundsforhold, og saa de primitive, o g endelig Folkloren, som giver Underretning om æ ldgam le Forestillingers Overlevering i Folketro og Folkesagn. O rdet Padde er af dunkel O prindelse; Falk & T orp : Norv.- dån. etym. W b. sætter det ( i T ilslu tn ing til M arstrander) i Forb. ined et O rd pad, der betyder »F od sa a l«, o g antager, at det sigter til Paddernes bløde F ødd er; selv om vi i Plattysk har et Verbum pedden, »trampe med Fødderne«, et Fænomen, som kendes fra visse Padder, maa je g d o g afvise denne E tym ologi; det er ganske vist ikke ualm indeligt, at Genstande benævnes efter en enkelt Egenskab, men je g mener ikke, at denne F orklaring viser os noget karakteristisk om Arten i sin Helhed, o g den kunde lige saa godt tilpasses paa andre Dyr. Jeg skal nu forsøge, om jeg ad anden Vej kan komme til en Løsning a f Problemet, som mere stemmer med Paddernes Egenart o g Væsen. M in første Tanke var, at Padderne skulde have været en Slags Frugtbarhedsdæmoner o g haft Tilknytning til de obscøne Frugtbar- hedskulter, som vi inden for N orden navn lig kender fra Uppsala, hvor Guden Freyr var afbildet cum ingenti priapo, Tegnet paa Avle­ kraften o g Frugtbarheden. Det, der førte m ig til at opstille denne Hypotese, var den Omstændighed, at en udpræget Priapisme (Geni­ talfantasteri) er et fremtrædende Træk hos visse a f vore Dages P adder; en tidligere Forbindelse med Frugtbarhedskulter kunde meget vel tænkes at have sat sig Spor i Sexualkomplekser. En Støtte mente je g at finde i von Aphelens Overs. af Bomares Natur­ historie (1 7 7 0 ), hvor Paddernes P arring findes beskrevet; de kan ofte hænge sammen hele D age, Hannen har i Parringstiden Klam- revorter paa Forbenene for at holde Hunnen fast, o g »de lade sig hellere afrykke et Laar end slippe, hvad de holde«. Imidlertid er det ikke lykkedes m ig at finde religionshistoriske Vidnesbyrd, som taler for denne Antagelse. Et Synspunkt af stor Interesse er fremsat af Hellquist i Sv. etym. O rdb .; han antager, at Ordets etymologiske Dunkelhed har sin Aar- sag i, at det er et N oa-N avn. D isse Navne hænger sammen med de Tabu-F orestillinger, som man først lærte at kende hos Polyne- sierne; de bestaar i, at visse Genstande er u rørlige eller unævnelige,