ValkendorfsKollegiumEfter1865

1 64 bar dets Navn (Bævere, Ravne, in casu P a d d er); de var følgelig indbyrdes beslægtede. M an skelner mellem, hvad K. Helm : »Alt- germanische Religionsgeschichte« kalder: entsagenden und genies­ senden Totemismus, altsaa efter, om Totemdyret maatte spises eller ikke. A t man inden for Padde-K lanen har spist Padder, muligvis som et sæ rligt Festmaaltid med sæ rlig rituelle eller kultiske Cere­ monier, antager jeg for sandsynligt; man finder nem lig hos Peder Laale: »H v o der vil æde Padder, skal ikke være vammel«. Totemdyret dannede G rundlaget for hele Stammens Organisation og fandtes udskaaret paa en Totempæl. N aar Padde-K lanen ikke har Totempadden som heraldisk Mærke paa deres Boplads, men det valkendorfske Skjoldemærke, skal dette bero paa følgende Tra­ dition, som endnu er levende paa Stedet: Paa Valkendorf har op­ rindelig ikke boet Padder, de er først kommet dertil i sen historisk T id ; h vorfra de er kommet, ved vi ikke; om de er kommet fra Sum­ pene, om de er opstaaet ved Selvavl af forraadnede Skyer, Skarn o. lign., hvilket man tidligere antog var Tilfæ ldet med Ukræ som Padder o g Mus, Lopper o g Lus, eller om de virkelig som det naive legendariske Sagn fortæ ller, er skabt a f Fanden selv, derom er Traditionen tavs. Vi lærer dem først at kende i det Ø jeblik, de pludselig træder ind paa H istoriens Arena. Hvorledes Padderne erobrede Valkendorf, fortæ ller Traditionen udførligt. De Mennesker, som før boede der, var muntre o g sorg lø se; de ansaa Padderne for ganske uskadelige og u farlige paa G rund a f disses uudviklede Intelligens (»disse D yr have lidet H jerne i H jerneskallen,« siger B om are). Men da skete det, beretter Traditionen, at der opstod en Padde med en abnorm, næsten menneskelignende H jern e; da den hørte, at Padderne var m isundelige over det lykkelige Liv paa Valkendorf, mens de selv levede en foragtet Skyggetilværelse i Sumpen, satte den sig det M aal at erobre V alkendorf for Padderne, o g ved List og Rænker lykkedes det den at organisere de ufor- staaende Padder. An slaget lykkedes, og endnu den D a g i D a g bor Padderne paa Valkendorf o g hersker der. Om de vil blive der eller maaske en G an g vende tilbage til deres egentlige Element, det ved vi ikke; men vi kan lytte til O rdsprogets V isdom : »Padden hopper i Pølen, sad hun end paa en G u ldstol« (P eder Syv.). I Forbindelse med denne Tradition maa je g nævne en interessant