ValkendorfsKollegiumEfter1865

178 forbundet med Partiet Nielsen Jørgensen.« Atter et Indlæg mod uberettiget Overgreb. Et af de sidst citerede Indlæg viser, blandt mange andre, ved sin Indledning »Herman Bang etc.« en kendt Bangsk Attitude. Han ynder denne demonstrative Indledning, naar han »optræder« i Pro­ tokollen. En særlig Effekt er det ogsaa, naar han engang imellem underskriver sig Herman Joachim Bang. »Højlydt skabagtig — men hemmelig imponerede han os,« skriver Johs. Jørgensen i »Essays« i en Artikkel fra 1903 om en Popper-Menter Aften i Stu­ denterforeningen, hvor Bang var Impressario. Udviklingen i dette Skaberi kan føres helt tilbage til den 21-aariges Protokolskabag- tighed. Det Billede, Ankeprotokollerne giver os af Herman Bang, er en Miniatur, og med Miniaturens fornemste Egenskab, koncentreret Udtryksfuldhed. Flere af hans Ejendommeligheder træder tydeligt frem. Hans Haandskrift naar her den Form, den beholder. — Hans Sprog er tilstræbt personligt. Endvidere ser vi Udslag af hans Ød­ selhed, set i det smaa af Bøderne for Læsestueforsyndelser, og om­ talt spøgende af Schiøtt som noget væsentlig betegnende for Bang. Hans foragtfyldte Overlegenhed over for Medalumnerne. Hans be­ kendte blaserede Overlegenhed omtales direkte af Sveistrup. Hans demonstrative Selvhævdelse, hans Trang til at skyde sig selv frem i Bemærkelsens skarpeste Belysning, her i Protokollerne ved Navnets Placering og Omfang. Hans fulde Gaaen-op i sine æstetiske Studier, der ikke levner ham Tid til Deltagelse i Kollegielivet. Vi mærker hans voldsomme Koncentration om Arbejdet, og hans Følsomhed over for Begreberne Ret og Uret, der altid gør ham upartisk. End ikke hans Livs Ulykke undgaar vi paa dette tidlige Tidspunkt at faa Oplysning om. Hans Personlighed findes anlagt her, saa tydeligt, at vi kan genkende den ved dens specielle Træk senere. Han er 22, da han forlader Kollegiet, særpræget og ejendommelig ved de samme Egen­ skaber, der gjorde ham til den omstridte offentlige Personlighed i Danmark, han meget snart blev. Kollegiet har ikke betydet det samme for ham som for andre Provinsstudenter, et Hjem og næsten familiære Følelser for Kamme-