ValkendorfsKollegiumEfter1865

180 ditioflerne følt Tilknytning til Kollegiet. 1 sit Testamente indsatte han som bekendt en Barber, en Søn af den daværende Portner paa Kollegiet, Larsen, til Hovedarving. Noget nyt af Betydning om Herman Bang har denne lille Eks­ kursion til Valkendorfs Kollegiums medtagne gamle Protokoller ikke kunnet bringe. Men den kan maaske bidrage til at verificere og fæstne det Billede, vi paa anden Vis har af den ældre og modnere Herman Bang, ved at fremhæve og understrege Kontinuiteten i hans Personlighed fra hans 'tyvende Aar til hans Død i 1912, 32 Aar senere. II. Herman Bangs sidste Studenteraar er skildret af Karl Larsen, der var Bangs Ven fra den Tid, hvor de gik til Manuduktion sammen. Som den Artist, Karl Larsen var, valgte han at give sine Erindringer Romanens Form. Af den stort anlagte Erindrings- Roman udkom kun første Dels første Bog: Den gamle Historie. En Roman. Foraar. Billeder fra Firserne. Det er kun for den ukyndige Læser en Skildring af Bang i Kol- legietiden. 1 Virkeligheden er det et langt Livs Indtryk af Bang, der her er koncentreret om ganske faa Aar af den 23-aarige For­ fatter Birge Holks Liv. Bang skildres med et Fotografis forstemmende Nøjagtighed. Vi faar en Entré at se: »En lille Herre stak forsigtigt et stærkt friseret sort Hovede ind ad Døren. Med sine ret skarpe Træk i det lidt gullige Ansigt saa han noget ældre ud end de andre; klædt paa var han i et elegant, lysegraat Sæt og holdt en fin chamois Filthat og et Par havana- brune Handsker i Haanden; en Rulle Aviser var trykket ind under den lidt skæve venstre Skulder.« Vi faar at vide, hvordan Bang ser paa den, han taler med, hvor­ dan han sætter sig, hvordan han gaar hen over Gulvet, hvordan hans Hænder ser ud, og hvordan hans Stemme lyder (S. 111—117). Alt sammen morsomt, men saa uendeligt ligegyldigt. Noget af større Interesse om Bangs Liv og Arbejde i »det ræd­ selsfulde Abebur« har Karl Larsen kun lidt at fortælle om. Læse